Denne foredragsaften er et tilbud til virksomheder, som ønsker at sælge mere - at få bedre kontakt med nuværende kunder og få kontakt med nye kunder
Find dine kunder og ram dem med dine budskaber - arrangeret af Nordfyn Erhverv i samarbejde med Væksthus Syddanmark.
Kender du dine kunder godt nok?
Mange virksomheder har en fast kundekreds, som de har et nogenlunde overblik over, men de har alt for sjældent overblikket over potentielle nye kunder og hvordan de får fat i dem. Når det er afklaret, skal der lægges en plan for en målrettet salgs- og markedsføringsindsats. I oplægget kommer vi ind på, hvordan du finder frem til og rammer nye kunder med dine budskaber.
Online markedsføring
Hvordan skaber du flere kunder i din forretning med brug af onlinemedier?
I foredraget kommer vi ind på onlinemarkedsføringskanaler fra traditionelle bannerreklamer til partnerprogrammer, betalte nøgleord fra Yahoo, Google m.m., brug af sociale medier som Twitter og Facebook og mulighederne ved brug af virale kampagner.
Fra regneark til webshop
Hvad er e-business, og hvordan udnytter du det i din forretning?
I foredraget gennemgår vi e-business koncepter fra hjemmeside med integration til andre virksomhedssystemer (ERP, CRM etc.), over partnerplatforme og virtuelle portaler til en fuldt forankret international webshop