Ledelse med nærvær den 14. april 2011 kl. 13:00. Dørene åbner kl.12:30. Billetpriser: Løssalg: 500 kr. Medl. af Virksomhedsnetværket: 250 kr. Erhvervsklubben Koldinghus: 250 kr.
Mindfulness Workshop på Koldinghus for ledere og nøglepersoner i private og offentlige virksomheder med erhvervspsykolog og mindfulnessinstruktør Kate Holm Sørensen, Menneskefaktor. Museet på Koldinghus og Menneskefaktor afholder i samarbejde en Mindfulness Workshop i slottets smukke Kirkesal. I vil på workshoppen få en introduktion til teoretiske tanker og overvejelser bag Mindfulness og vi vil afprøve forskellige Mindfulness/nærværs øvelser.
Erhvervspsykolog og mindfulnessinstruktør Kate Holm Sørensen står for workshoppen. Kate er indehaver af konsulentfirmaet Menneskefaktor, www.menneskefaktor.dk.
Målgruppe: Ledere og nøglepersoner i private og offentlige virksomheder. Mindfulness handler om at være til stede i nuet på en ikke vurderende måde. Mindfulness handler nemlig om en særlig måde at være i verdenen på, hvor man forsøger at bevare sindet åbent, fordomsfrit, nysgerrigt, undersøgende, tillidsfuldt og tålmodigt over for virkeligheden, som den tager sig ud lig nu. Det er således både evnen til at kunne fokusere og tøjle sin opmærksomhed, der trænes og bestemte grundholdninger og tilgange til livet, verden, én selv og andre mennesker.
Mindfulness hjælper os med at blive nærværende og opmærksomme. Denne opmærksomhed kan gøre os i stand til at foretage bevidste og hensigtsmæssige valg og handlinger - handlinger som er mere indsigtsfulde, velovervejede og fordelagtige, end de handlinger der foretages på automatpilot.
MINDFULNESS KAN BIDRAGE TIL - personlig robusthed og stresshåndtering - personlig udvikling og modenhed - den emotionelle og sociale intelligens - forandringsparathed og omstillingsevne - prioritering og velovervejede valg - fokus, koncentration og overblik i en omskriftlig hverdag - kreativitet og nytænkning.
Der vil på workshoppen blive serveret frugt og vand. Arr: Museet på Koldinghus - www.koldinghus.dk