Kom til gå-hjem-møde med Jens Torpe og få et indblik i den internationale medieudvikling – hvad er op og hvad er ned? Nye medier, gamle medier – gratis aviser – betalte medier? Hvor bevæger medierne sig hen?
Jens Torpe – mangeårig international mediemand – først tv, sidenhen sat i spidsen for gratisavisen Metro Group. I stedet for at trække sig tilbage, flytte hjem til Danmark og nyde sit otium i rolige omgivelser i barndomsbyen Silkeborg – valgte Jens Torpe i 2005, at kaste sig over et nyt medieprojekt – nogen vil sige på endnu dybere vand end tidligere – nemlig at etablere gratisavisen CITY AM.
Hvad får en mand, som med god samvittighed kunne trække sig tilbage til, at kaste sig over nye udfordringer i en verden, hvor alt de seneste år næsten kun har peget en vej – nedad?
På gå-hjem-seminaret vil Jens ridse udviklingen i mediebilledet op, fortælle om sit eget liv og ikke mindst om, hvad der motiverer til at kaste sig ud i nye – vil mange sikkert tænke – dumdristige mediesatsninger. Med Jens’ sædvanlige skarphed og direkte facon, bliver det næppe kedeligt.
Pris (ekskl. moms):
Kr. 70,- (medlemmer af Huset Markedsføring/OldBizz)
Kr. 250,- (ikke-medlemmer)
Tilmelding:
Tilmelding på tilmelding@markedsforing.dk
Yderligere oplysninger (ej tilmeldinger) :
Kontakt udviklingschef Jan Maagaard, jm@markedsforing.dk