Kursus på en enkelt dags varighed, hvor man lærer at bruge bogføringsprogrammet e-conomic.
Regnskabsskolen udbyder et grundkursus for nybegyndere i at indtaste og bogføre bilag. Der bliver startet helt fra bunden og der forventes ikke at du har nogen som helst baggrund med bogføring eller programmet.
Vi kommer henover emnerne: regnskabets grundopbygning, kontoplanen og de nyttige oplysninger, du kan få fra et færdigbogført regnskab. Du lærer at lave den daglige indtastning af indtægter og udgifter, så du får din moms beregnet automatisk. Vi opretter kunder og laver fakturaer til dem. Og vi tjekker den opsætning, der er nødvendig, for at programmerne fungerer korrekt.
Under dette kursus arbejdes der i en gratis prøveudgave af e-conomic. online, så du lærer noget om bogføring og regnskab og får samtidig mulighed for at afprøve det program, du forventer at ville bruge fremover. Du kan arbejde videre i det samme regnskab, som vi har arbejdet med herinde, når du kommer hjem.
Der vil yderligere blive god tid til spørgsmål undervejs på kurset.
Vi stiller PC'er til rådighed, men ønsker man det kan man også medbringe sin egen PC eller MAC.
Prisen inkluderer frokost og undervisningsmaterialet.