Tag med it-forum midtjylland, iKRAFT og erhvervSilkeborg til München, Tysklands erhvervsby nr. 1 og få en erhvervsoplevelse, der inspirerer dig og din organisation til vækst og innovation og til at skabe internationale relationer.
Ifølge konsulen for det danske konsulat og direktør for det danske Innovationscenter i München, John Jacobsen, venter ”Eksport for milliarder i Sydtyskland”.
Sammen med Innovationscentret i München inviterer erhverv Silkeborg og iKRAFT på en studierejse, der giver dig ny inspiration, nye kontakter, nyt netværk og overblik over internationaliseringsmuligheder og meget mere.
Du kommer med til et af de mest købekraftige og rigeste områder i Tyskland og får et komprimeret indblik i Münchens fantastiske karisma og centrale placering, lunt og godt i Europas midte og yderst centralt for yderligere eksport ud i verden.
Du kommer til at møde virksomheder med dansk og tysk islæt i et tætpakket og spændende program med bl.a. inspirerende virksomhedsbesøg. En del af programmet foregår i BMW-Welt,
se mere på www.bmw-welt.com.
Det hele sker den 13. og 14. september 2011 i München. Tilmeld dig hurtigt, da der er begrænsede pladser. Inkluderet er flytransport Billund – München – Billund, overnatning på 4-stjernet hotel, fuld forplejning og et spændende program.
Foreløbigt program:
13. september:
Virksomhedsbesøg: BMW Museum & BMW Welt
Innovation: Marketing Innovation BMW
Inspiration: What's design got to do with it? v/Nikolaj Hviid, designIT
Internationalisering: Mentalitets- og kulturforskelle v/Stig Olsen, lektor i Nordisk Filologi ved LMU
14. september:
Virksomhedsbesøg: HYVE AG
Innovation: The Software Car
Inspiration: Cloud Computing v/Kenneth Lindstrøm, CIO Nokia SIEMENS Network
Internationalisering: München als Wirtschaftsstandort
Tilmeldings- og betalingsfristen er den 5. august 2011.
Spørgsmål kan rettes til Lene Charlotte Kristensen, iKRAFT på tlf. 2130 2360 eller e-mail kristensen@ikraft.dk.
Velkommen til en ”gemütlich” erhvervsoplevelse.
Turen er en del af iKRAFT.
Om iKRAFT
iKRAFT er et tilbud til alle virksomheder i Region Midtjylland, uanset branche. iKRAFT skaber yderligere vækst og udvikling i regionen ved at fremme den innovative anvendelse af it. Fokus er på udvikling af nye it-baserede forretningsmodeller, produkter og processer til gavn for regionens virksomheder. iKRAFT bidrager desuden til øget rekruttering af itarbejdskraft og etablering af et aktivt, internationalt samarbejde. iKRAFT er igangsat af Vækstforum og støttes af Region Midtjylland i samarbejde med kommuner i regionen. Projektet drives af et konsortium bestående af Alexandra Instituttet, Innovation Lab og it-forum midtjylland, der hver især har sine særlige styrker inden for forskning, formidling og netværk.