Event information

Kategori:

Netværk dig til succes

Netværk dig til succes

Torsdag, 25. august 2011

  • Sted:

    Aarhus Universitet, Richard Mortensen-stuen Fredrik Nielsens Vej 2-4, Aarhus C. 8000 Midtjylland

  • Tid:

    14:30 - 17:00

  • Pris:

    Ukendt

  • Indsendt af:

    it-forum

Hvis du netværker med de rigtige mennesker og på den rette måde, kan du få de informationer, du har brug for – de kontakter og ansvarsområder, du sukker efter – eller de opgaver og projekter, du gerne vil arbejde med.

Til dette arrangement sætter vi fokus på netværk - både i den fysiske og den virtuelle verden.

Anledningen er it-forums nye website, hvor vi har åbnet op for, at man som medlem kan netværke online mellem de fysiske netværksmøder - som fortsat udgør den helt centrale del af it-forums aktiviteter.

Dagen præsenterer dig for to eksperter inden for såvel fysisk som online netværk - nemlig netværksekspert Charlotte Junge og Online marketing-ekspert Ib Potter.

Charlotte Junge vil i sit oplæg give sit meget konkrete bud på, hvordan du mere bevidst og systematisk kan netværke. Hun kommer omkring både personlige netværk, formelle netværk og netværksaktiviteter – og forskellene på anvendelsen af dem. Og hun vil især fokusere på, hvordan du i dit professionelle virke kan bruge netværkstankegangen for at nå dine mål.

Personer med et stærkt netværk når ofte deres mål hurtigst og mest smidigt. Og i netværk bør vi have fokus på, hvordan vi bedst bruger hinanden. Det vigtigt at finde brugbare løsninger – og Charlotte Junge har derfor udviklet en klar og enkel metode til at systematisere netværksarbejdet samt opstillet nogle spilleregler herunder etiske regler for god og effektiv networking.

Om Charlotte Junge
I 2003 etablerede Charlotte Junge virksomheden "JUNGE – fra tanke til løsning …", som arbejder inden for 4 hovedforretningsområder: Netværk, Karriererådgivning, Virksomhedsudvikling og Bestyrelsesarbejde.

Charlottes baggrund er en HA og HD(U) fra hhv. Handelshøjskolen i Århus og København, hun har arbejdet i 8 år i Kina som projektleder, controller og salgschef samt derefter som HR-Manager hos Jyllands-Posten og konsulent hos Mercuri Urval.

Charlotte har skrevet to bøger om netværk NETVÆRK – vejen til målet og NETVÆRK – vejen til målet, version 2.0. Læs mere på www.junge.nu og www.netvaerkvejentilmaalet.dk.

Ib Potter: Uden netværket når du ingen vegne
Et website alene er intet værd i dag. Du skal være på Twitter, Facebook, LinkedIn, YouTube og alle andre steder, hvor dine potientielle kunder er. Men ikke engang det er nok – for uden et aktivt online netværk når du aldrig længere end platformen.. Og så er det godt det samme.

Oplev hvordan Ib Potter tænker indhold, bruger de forskellige medier, platforme og sit netværk til at nå så mange som muligt.

Om Ib Potter
Ib Potter, Online Marketing Chef, Co3 Web Agency. Læs mere om Ib Potter på www.potter.dk.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Midtjylland

      Populære events

        Events der snart afholdes