APPY DAYS en enestående mulighed for at eksperimentere, prøve ideer af og måske etablere et mere formelt udviklingssamarbejde med en eller flere partnere.
Hvad er APPY DAYS?
Er du udvikler af Apps til mobile enheder, grafiker, der gerne vil arbejde med Apps, projektleder, der vil styre en App udvikling – eller er du med i en virksomhed, der gerne vil prøve af, om mobile Apps kan hjælpe DIN virksomhed til mere forretning – så er APPY DAYS en enestående mulighed for at eksperimentere, prøve ideer af og måske etablere et mere formelt udviklingssamarbejde med en eller flere partnere.
Samtidig foregår dagene som en konkurrence, hvor et panel af førende IT- og forretningsfolk udpeger den App, som efter deres mening er den mest geniale og har det bedste forretningspotentiale. Holdet bag App’en får æren af at blive udnævnt til Regionsmester. Det er altså et krav, at du har adresse i Region Midt.
Hvordan forløber APPY DAYS?
iKRAFT projektet stiller lokale og faciliteter samt Internet adgang til rådighed for jer, der ønsker at deltage i forløbet. I skal selv medbringe nødvendigt Computerudstyr og egne udviklerlicenser.
Tirsdag den 27. september 2011:
Første dag starter om formiddagen med inspirerende indlæg fra Alexandra Instituttet og Innovation Lab. Om eftermiddagen bliver udviklere/grafikere og projektledere matchet med virksomheder, som gerne vil prøve at få udviklet en App til deres forretningsidé. Design og ideer mødes og de første spæde programmeringer går i gang.
Onsdag den 28. september 2011 er hviledag eller en dag på egen hånd, hvor I kan vælge at arbejde videre i eget regi.
Torsdag den 29. september 2011:
Vi samles igen i Silkeborg og der arbejdes videre fra morgenstunden med at udvikle regionens bedste App. Efter frokost skal deltagerne kunne præsentere en prototype af deres App for de øvrige deltagende. Vi forventer ikke en fuldt funktionsdygtig og gennemtestet App, men I skal som minimum kunne demonstrere funktionaliteten over for den øvrige forsamling.
Et professionelt panel af it- og virksomhedsledere kårer Regionens bedste App!
Hvad koster det at deltage?
Arrangementet er gratis og finansieres af iKRAFT projektet, samt af andre sponsorer.
Hvor mange er der plads til?
Deltagerantallet er begrænset til 100 deltagere. Arrangørerne foretager en udvælgelse af deltagerne baseret på oplysningerne i de modtagne ansøgninger.
Hvordan kommer du med?
Læs om arrangementet og udfyld ansøgningsskemaet på www.Appydays.dk og send det ind senest den 10. september 2011– så får du besked senest den 15. september, om du har fået en deltagerplads.
OBS: APPY DAYS afholdes over 2 dage - tirsdag den 27. september kl. 10-16 og torsdag den 29. september kl. 9-16.