Event information

Kategori:

Employer branding med mening

Employer branding med mening

Onsdag, 07. september 2011

  • Sted:

    La Oficina Soumisvej 2, Frederiksberg Ø 1927 Kbh, Nordsjæll & Bornholm

  • Tid:

    14:30 - 18:30

  • Pris:

    799,00

  • Indsendt af:

    Anonym

Employer branding med mening

Minikonference om medarbejderes samfundsengagement og det meningsfulde (arbejds)liv

I kampen om de gode hoveder skal der i dag vindes både hjerner og hjerter. Medarbejdere vil udvikle sig – og gøre en forskel for andre. Hvordan kan du inddrage medarbejdere, så der bliver skabt værdi på både den kommercielle og personlige bundlinje?

Kom og få inspiration til nyskabende employer branding tiltag og udvid dit netværk onsdag den 7. september, hvor The Social Business Club sætter fokus på samfundsbevidste iværksættere og virksomheder, der bygger bro mellem medarbejder- og forretningsbehov. Du vil blandt andet møde:

Den sociale iværksætter, der har skabt en prisbelønnet international modevirksomhed, projektlederen der skaber mening gennem frivilligt arbejde i arbejdstiden, og HR direktøren der arbejder systematisk med værdier, ansvar og selvledelse på én af Danmarks Bedste Arbejdspladser.

Undervejs vil vi diskutere, netværke og udveksle erfaringer omkring konkrete tiltag, der kan booste medarbejderengagementet, så der skabes både økonomisk og social værdi.

Program

Fra human resource til human purpose management – gir det mening?
Globaliseringens tidsalder har skabt en ny type ledere og medarbejdere, som ønsker at benytte deres kompetencer i også en social kontekst, frem for en ren økonomisk. Hvad betyder det for udformningen af vores virksomheder og for leder- og medarbejderudvikling?
Tania Ellis, forfatter, foredragsholder og erhvervsrådgiver


Fra businessskole til bæredygtig modevirksomhed – hvorfor & hvordan?
Kasper er et levende eksempel på en samfundsbevidst iværksætter, som ikke vil tjene penge for enhver pris.
Hvad er drivkraften bag A QUESTION OF? Hvad betyder samfundsansvarligheden for forretningskonceptet – og hvordan inddrager virksomheden talenter i sin forretningsudvikling?
Kasper Andersen, partner, A QUESTION OF


Frivilligt arbejde som frynsegode – kan det betale sig?
Skandia har sat frivilligt arbejde i system for medarbejdere, der ønsker at gøre en meningsfuld forskel for sig selv og andre. Hvordan kan det frivillige engagement hænge sammen med det daglige arbejde? Og hvad får virksomheden ud af det i sidste ende?
Vibeke Molin, projektleder, Skandia - Idéer for Livet


Samfundsværdi i 360 grader – hvor svært kan det være?
Hos Middelfart Sparekasse inddrager man både kunder, medarbejdere og lokalsamfund i arbejdet med socialt ansvar. Hvordan gør virksomheden CSR nærværende for sine medarbejdere? Og hvilke muligheder og udfordringer giver det?
Knud Herbert Sørensen, HR direktør, Middelfart Sparekasse


Tid, sted og pris

Tid: Onsdag 7. september kl. 1430-1830
Sted: La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C

Deltagerpris (inkl. moms): Ikke-medlemmer: 899 kr. Klubmedlemmer: 799 kr. Studerende: 299 kr.

Tilmelding på www.taniaellis.com/arrangementer

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Kbh, Nordsjæll ...

      Populære events

        Events der snart afholdes