Edison er et entreprenørskabsprojekt for 6.-7. klassetrin, som arrangeres af Skoleafdelingen i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise. Ca. 8 skoler i Vejle Kommune har tilmeldt sig projektet, og de arbejder alle med innovation og entrerpenørskab med udgangspunkt i det samme tema/oplæg.
Projektet afsluttes med en stor messe i Butikscenteret Marys i centrum af Vejle, hvor eleverne bl.a. konkurrerer om at demonstrere det bedste og mest innovative koncept/produkt.