Oplevelser er vejen til dine kunders hjerte
Glem prisen, tal til hjertet! Det er ikke længere den laveste pris, der er mest betydningsfuld, men hvordan en vare appellerer til kundernes hjerte, følelser og impulser. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er det, der adskiller dig fra dine konkurrenter. Når et produkt får en oplevelsesdimension, er det oplevelsen, som kunden køber - og gerne betaler mere for.
Hvordan sætter jeg rammerne for oplevelser i min virksomhed? Hvad er vejen til mine kunders hjerte? Det finder du ud af på vores vækstmøde om oplevelsesøkonomi som et strategisk begreb.
Her får du svar på, hvordan du adskiller dig fra dine konkurrenter, skaber tættere relationer til dine nuværende kunder og når ud til nye målgrupper.
Inspiration, netværk og vækst
Kom og få inspiration til at arbejde med oplevelser som en del af din forretningsudvikling og salgsstrategi. Vækstmødet er for alle virksomheder, der ønsker en oplevelsesbaseret tilgang til kunderne. Du får rig mulighed
for at stille spørgsmål og dele erfaringer med andre virksomheder under arrangementet.