En dags kursus, hvor du lærer om de vigtigste funktioner i regnskabsprogrammet e-conomic.
Kurset er et grundkursus i at indtaste og bogføre bilag til momsafregning. Vi starter helt fra bunden og vi forventer ikke, at du har noget forhåndskendskab til regnskaber. Der er rigtig god tid til spørgsmål undervejs.
Vi gennemgår på kurset regnskabets opbygning, kontoplanen og de nyttige oplysninger, du kan få fra et færdigbogført regnskab. Du lærer at håndtere den daglige indtastning af indtægter og udgifter, så du får momsen beregnet automatisk. Vi opretter kunder i systemet og laver fakturaer til dem. Og vi tjekker den opsætning, der er nødvendig, for at programmerne fungerer korrekt.
Vi arbejder på kurset i en gratis prøveudgave - og online, så du lærer noget om bogføring og regnskab og får samtidig lejlighed til at afprøve det program, du forventer at ville bruge fremover. Du kan arbejde videre i det samme regnskab, når du kommer hjem.
Du kan enten medbringe din egen bærbare PC-er/Mac eller benytte vores.
Prisen inkluderer frokost og undervisningsmateriale.