Event information

Kategori:

E-conomic – trin 2

E-conomic – trin 2

Tirsdag, 08. maj 2012 - Onsdag, 09. maj 2012

  • Sted:

    Regnskabsskolen Wesselsgade 2, Kbh.N. 2200 Kbh, Nordsjæll & Bornholm

  • Tid:

    09:00 - 16:00

  • Pris:

    4150,00

  • Indsendt af:

    Regnskabsskolen

Dette kursus på to dage er for dig, som allerede kan taste almindelige bilag i kassekladden i E-conomic og som måske har prøvet at lave en faktura. Vi gennemgår fire meget vigtige emner på kurset, og du får redskaber til at effektivisere både dit arbejde og din kontrol i dit bogholderi.

Indhold på kurset:

Åbningsbalancer:
Du lærer at danne åbningsbalancer ud fra færdige årsrapporter, hvor vi vil regulerer for afskrivninger og samle egenkapitalen i virksomheden. Vi gennemgår efterposteringer, og hvordan du får debitor- og kreditorkartotekerne på plads i E-conomic - for eksempel i forbindelse med skift fra et andet økonomisystem, men også ved overgang til at bruge kartotekerne efter kun at have bogført i kassekladden.

Import- og eksportfunktioner:
Med E-conomic kan vi importere data, så meget tastearbejde undgås: Kunde- og leverandørkartoteker, varelageret og ikke mindst filer fra netbanken, som kommer direkte ind i din kassekladde. Afskaf bankafstemninger – banken stemmer altid!

Du lærer også på kurset at eksportere data, som for eksempel færdige rapporter til viderebearbejdelse i regneark, måske i forbindelse med budgetkontrol og andre kalkuler.

Debitor- og kreditormodulet:
Du lærer at bruge debitor- og kreditormodulet rigtig effektivt, så du altid har styr på dine salgsfakturaer, rykkere, købsfakturaer og oversigter over kommende betalinger. Vi laver korrektioner og rettelser og bogfører både danske kroner og anden valuta.

Generel regnskabsforståelse:
Vejen fra bogførte bilag til et årsregnskab er ikke så lang endda. Vi gennemgår de forskellige begreber og ser på gode eksempler fra både større og mindre virksomheder. Med kurset kan du få tjek på drift/status og resultatopgørelse/balance, aktiver/passiver, materielle og immaterielle anlægsaktiver, saldobalance, kontokort, afskrivninger, hensættelser og meget mere.

Deltagere:
Det forudsættes, at deltagerene har et grundlæggende kendskab til bogføring af bilag i E-conomic.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Kbh, Nordsjæll ...

      Populære events

        Events der snart afholdes