Skal du til at have din første medarbejder, så er det tid til at få styr på lønnen og lønbogføringen. Kom til en inspirerende eftermiddag, hvor vi gennemgår lønbehandlingen fra A til Z og får tjek på, hvordan bogføringen skal foregå, så den stemmer hver gang.
Kursusindhold:
•Lønsedlens opbygning - en gennemgang
•Placering af tillæg, som fradrag, bruttolønstræk, kilometergodtgørelse, udlæg mv. på lønsedlen
•Principperne for lønbogføring (vi bogfører “på papir” så alle kan være med, uanset hvilket bogføringsprogram I anvender til daglig)
•Manuelle lønsedler, Danløn og Dataløn
•Gennemgang af feriepenge og de sociale bidrag og deres bogføring: AER, AES, AtP, AtP-fib, barselsfond mv.
•Afstemning af lønbogføringen
Kursusprisen inkluderer undervisningsmateriale, frokost og kaffe/te.