Få overblik over de skattemæssige forhold som ejer af en enkeltmandsvirksomhed eller som medejer i et I/S
Regnskabsskolen byder velkommen til en spændende kursusdag med fokus på regler og praksis, når det gælder skat for selvstændigt erhvervsdrivende.
Kursusindholdet er:
Den erhvervsdrivendes pligter og rettigheder overfor SKAT
Afgrænsningen mellem lønmodtager, honorarmodtager, hobbyvirksomhed og erhvervsvirksomhed
Skatte- og momsmæssige konsekvenser ved at være henholdsvis lønmodtager, honorarmodtager, hobbyvirksomhed og erhvervsvirksomhed – herunder også eksempler på skatteberegning
Præsentation af virksomhedsordning og kapitalafkastordning med beregningseksempler
Indkomst og fradrag for virksomheder, herunder udvalgte “interessante” fradrag, for eksempel bil-, rejseudgifter, reklame og repræsentation, ejendomsudgifter og afskrivninger
Selvangivelsesreglerne – herunder udfyldelse af selvangivelse og regnskabstal.
Underviser er Henrik Bro, som til daglig er ansat i SKAT og har undervist blandt andet på Danmarks Forvaltningshøjskole.