Dette forløb henvender sig til dig, der skal starte en webshop, mobilshop eller en hjemmeside med henblik på salg og service. Forløbet består af 3 workshops:
Strategi og forretningsmodel
Kend dit IT-behov og valg af teknisk platform
Markedsføring og synlighed på nettet
Du kan frit vælge om du vil følge alle 3 workshops eller kun udvalgte.
Emne 1: Strategi og forretningsmodel, når du skal oprette din webshop og hjemmeside
Skal du i gang med en webshop/mobilshop eller internethandel, så kan denne workshop hjælpe dig med at lægge en effektiv strategi for at komme i gang og finde den helt rigtige forretningsmodel for din virksomhed.
På workshoppen giver vi et indblik i de overordnede rammer og tendenser på markedet, kundeadfærd og eksempler på succesfulde forretningskoncepter. Der vil også være en præsentation fra en udvalgt case/etableret virksomhed, hvor du hører om deres erfaringer med webshop.
Du får indblik i følgende:
- Hvem er dine konkurrenter: Markedets tendenser og rammer
- Hvem er dine kunder:Find din målgruppe og kend din kunders adfærd
- Hvem er du: Din virksomheds organisation
- e-logistik: lager og transport
- Kundeservice
- Konkurrenceparametre
Metode og udbytte:
Kombination af præsentationer og dialog. Deltagerne får en skabelon med hjem for at arbejde videre med deres webstrategi.