Foredrag: Din indre Samurai – knivskarpt fokus
Åbent foredrag ved Brian Degn - GRATIS adgang
Tidspunkt: Dørene åbnes kl. 19. Foredraget kører kl. 19.30-21.30 inkl lille pause.
Sted: Bymose Hegn Hotel & Kursuscenter, Bymosegårdsvej 11, 3200 Helsinge, http://www.bymosehegn.dk/
Tilmelding på salg@strongmind.dk
En samurai har knivskarp evne til at være tilstede ét sted. Og han kan skifte sit fokus knivskarpt på et splitsekund.
Vi har alle årelang træning i at være os selv. Samtidig ved vi også at ”os selv” er anderledes på jobbet og hjemme hos familien. Vi har alle roller som vi ”spiller”. Paradoksalt nok, sker der ofte det, at vi ”falder i” og ”er” en anden. For eksempel: Du er på job, men tænker på familien eller omvendt – ”far” versus ”bankmand”.
De forskellige roller trækker på forskellige aspekter af din identitet og personlighed. Når du er distraheret eller ikke er tilstede, oplever du blot igennem en af dine andre roller jf. eksemplet. Det er så banalt og samtidigt afsindigt vigtigt.
”At være tilstede i nuet” hører vi fra alle kanter. Især i den store mindfulness der skyller ind over landet lige nu. Det er sandt, men kan blive både luftigt og uhåndgribeligt. Tilstedeværelsen kommer ved at være 100% i det du gør. Spørg dig selv ”hvem er jeg lige nu” – og du vil finde ud af, om det du er i gang med passer med den rolle du befinder dig i… Gør den ikke det, er du meget, meget mindre effektiv end du kunne være. Sandsynligvis er du også mindre begejstret, end du kunne være.
Foredraget ”Din indre Samurai – knivskarpt fokus” giver et landkort, som du kan placere dig i for at navigere i dine roller. Du vil høre hvorfor evnen til at skifte rolle og fokus så hurtigt som en samurai, kan bringe mere glæde og produktivitet. Hvordan sætter du mål for rollerne og hvordan tænker du om dem hver især? Lær at skelne for at kunne blive mere klar.
Brian Degn har 6 års erfaring som underviser og foredragsholder indenfor mindfulnes, meditation og kommunikation. Hans stil er levende og meget praktisk engagerende. Han stoler på, at vi husker bedst, når vi er blevet rørt – ikke kun ved hjælpe af historier, men også gennem aktivitet og involvering.