For mange ambitiøse vækstvirksomheder er det nødvendigt at få en eller flere risikovillige investorer ind i selskabet, men hvis man som virksomhedsleder ikke har erfaring med risikovillig kapital, kan det være en uoverkommelig opgave at komme i mål med en investor.
Den 24. september inviterer Nupark i samarbejde med Keystones derfor til masterclass for kapitalsøgende virksomheder.
I spidsen for masterclassen står en erfaren herre. Uffe Bundgaard-Jørgensen har en Ph.D. i økonomi og stod i spidsen for Danmarks første ventureselskab DUF. Uffe har afholdt mere end 70 Master Classes i Europa og har stor indsigt i processen omkring ”investor readiness” og kapitalanskaffelse. Foruden en række bestyrelsesposter er Uffe direktør i InvestorNet og har mangeårig erfaring med rådgivning af start-ups.
Masterclass for kapitalsøgende virksomheder holdes parallelt med en masterclass for investorer. Der vil i pauserne være mulighed for networking mellem de deltagende investorer og virksomheder.
Begrænset antal pladser, tilmeld dig nu på
jr@keystones.dk