Event information

Kategori:

  • Kurser, workshops og undervisning > Andet
Kun for ØVEDE foredragsholdere

Kun for ØVEDE foredragsholdere

Mandag, 26. november 2012

KUN FOR ØVEDE

En udfordring til dig, der allerede har stor erfaring i at holde foredrag. Og som er super god til det!

Du inviteres hermed til at deltage i en workshop, hvor der er udfordringer til alle, der gerne vil blive endnu bedre til at sige noget til nogen.

Ole Boisen, som er skuespiller, vil hjælpe os med at dykke ned i teatrets værktøjskasse, så vi kan prøve kræfter med improvisationen. Ikke for at spille teater og blive bedømt på det, men for at revitalisere sanserne og genoptage jagten på impulser.

Ved at besøge teatrets univers og teknikker bliver vi, som er dygtige formidlere, bragt ud på dybere vand igen. Ud hvor det koster noget, hvor der skal investeres og hvor man ikke kan læne sig op af "plejer", men igen kan mærke, hvordan det var i starten, dengang man kunne lidt og ville meget… Fordi det er sådan vores kunder har det.

Der kommer øvelser, hvor det ikke giver mening at tabe eller vinde. Men hvor det giver masser af mening at deltage. Du får lov til at prøve det igen og igen, så det bliver kroppen der mestrer det, og ikke kun hovedet som forstår det.

Det giver mening at træne sin krops sprog, når man lever af at formidle med den. Og fordi vi elsker gode formidlere. Kurset er sjovt og energien er høj og involverende. Der vil være plads, guf, vand og god energi.

HVORFOR NU DET HER?
Har du oplevet, at du kan komme til at tænke på noget andet, imens du står og siger det samme, som du har sagt rigtigt mange gange før? At det du siger, kan komme til at lyde for indstuderet? Som en plade, der er spillet mange gange før? At din mund kan komme til at kede dine ører? Det kan være en ærgerlig konsekvens af, at du har travlt, og at du måske af mange forskellige årsager, en sjælden gang i mellem, måske ikke er helt så nærværende, som du kunne være det. Det kan også være at du ”bare” er bange for, at få det som beskrevet her. Så er det derfor du skal deltage i denne workshop.

Der er ingen tvivl om, at vi alle konstant kan blive bedre og bedre. Hvis vi ikke arbejder med vores udtryk, og den måde vi når vores publikum på, så kan det komme til at ramme os lige i nakken. Så af respekt for publikum, og dig selv, så gør dig selv den tjeneste det er, at forstærke dit udtryk og dit nærvær.

OM INSTRUKTØREN
OLE BOISEN
Ole underviser i improvisation og træner blandt andet DRs medarbejdere, så de kommer endnu bedre ud af skærmen. Han havde hovedrollen i A-klassen, der vandt prisen for bedste TV-satire i 2012, og så blev han nomineret til bedste danske mandlige skuespiller i 2012.
Se meget mere til Ole her www.oleboisen.dk

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Workshoppen holdes mandag
den 26. november 2012, kl. 09.00-13.00
På Carmohn Studio, Vesterbrogade 67 1. th, 1620 København V

OBS! Der er kun plads til 10 deltagere, så hurtig tilmelding anbefales!

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Kbh, Nordsjæll ...

      Populære events

        Events der snart afholdes