Event information

Kategori:

Den Røde Tråd - Holder dit koncept?

Den Røde Tråd - Holder dit koncept?

Mandag, 12. november 2012

Den Røde Tråd handler i bund og grund om at give dig inspiration til konceptudvikling i din egen forretning – det handler om at give dig vinkler som du kan bruge til at se din forretning med nye øjne - også selvom det går godt.

Vi har alle behov for lidt indspark og du kan glæde dig til dagen, for indspark er præcist hvad du får med hjem og er der behov for det, så laver vi naturligvis et opfølgende arrangement, hvor vi går i dybden med nogle af de konkrete udfordringer I giver udtryk for.

Dagen er arrangeret med fokus på, og inspiration fra restaurationsbranchen, hvor vi både skal se film, høre lidt ”udefra”, networke og selvfølgelig arbejde sammen omkring vores ”tapas-gadekøkken”.

Program:

kl. 9:30 Odsherred Erhvervsråd og Væksthus Sjælland byder velkommen – vi byder naturligvis på en god kop kaffe og hjemmebagt brød.

kl. 9:50 Michael Palsgaard driver event- og reklamebureauet E-360 A/S og tager os med på en inspirationstur gennem 25 år med formfaste koncepter og håbløse forsøg på det samme - restaurationsbranchen er selvfølgelig med på turen.

kl. 10:45 Vi går alle i ”gade-køkkenet” og tilbereder tapas – sammen

kl. 11:45 Frokost og networking

kl. 12:45 Michael Palsgaard lægger op til filmen ”El Bulli: Cooking in Progress'”

kl. 13:00 Filmen "El Bulli: Cooking in Progress"

"El Bulli" er en dokumentarfilm om kokken Ferran Adrià, der er kendt som en af de mest innovative og vanvittige i sit fag. Han har tre Michelin-stjerner og flere år i træk blev hans restaurant "El Bulli" kåret som verdens bedste. I hans køkken blomstrer gastronomien og kreativiteten.

kl. 14.50 Networking

kl. 15:15 Odsherred Erhvervsråd afrunder dagen.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Vest- Sydsjæll ...

      Populære events

        Events der snart afholdes

          Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
          OK Læs mere