Det vigtigste styringsredskab i din virksomhed er budgettet. Med dit budget udtrykker du dine forventninger til fremtiden i tal og på en måde, hvor dine medarbejdere og samarbejdspartnere kan forstå, hvilken vej I bevæger jer.
Vi gennemgår budgetter i regneark og ser på, hvornår vi kan bruge færdige skabeloner, og hvornår vi selv må lave opstillingerne.
På kurset er der praktiske øvelser i bl.a.:
* Etableringsbudget
* Driftsbudget
* Likviditetsbudget
Der bruges mest tid på driftsbudgettet, som er det vigtigste og langt hen ad vejen udgør grundlaget for de øvrige budgetter, som ikke alle er nødvendige i alle virksomheder. Vi gennemgår, hvordan du indsamler og registrerer de oplysninger, du skal bruge til dit budget - linje for linje.
Pris: 2.300 kr. + moms.
Alle dage kl. 9.00 – 16.00 i Regnskabsskolen.