Event information

Kategori:

Bogføring med e-conomic – trin 2

Bogføring med e-conomic – trin 2

Fredag, 18. januar 2013 - Torsdag, 24. januar 2013

  • Sted:

    Regnskabsskolen Wesselsgade 2, st., København N 2200 Kbh, Nordsjæll & Bornholm

  • Tid:

    09:00 - 16:00

  • Pris:

    4150,00

  • Indsendt af:

    Regnskabsskolen

Dette to-dages-kursus er rettet mod lettere erfarne bruger af e-conomic, der kan taste almindelige bilag i kassekladden. Vi gennemgår fire meget vigtige emner på kurset, og du får redskaber til at effektivisere både dit arbejde og din kontrol i bogholderiet.

Indhold:

*Åbningsbalancer: Du lærer at danne åbningsbalancer ud fra færdige årsrapporter, hvor vi regulerer for afskrivninger og samler egenkapitalen. Vi gennemgår efterposteringer, og hvordan man får debitor- og kreditorkartotekerne på plads i e-conomic.

*Import- og eksportfunktioner:
I e-conomic kan vi importere data, så meget tastearbejde undgås: Kunde- og leverandørkartoteker, varelageret og – ikke mindst – filer fra netbanken, som kommer direkte ind i kassekladden. Afskaf bankafstemninger – banken stemmer altid!

*Debitor- og kreditormodulet:
Du lærer at bruge debitor- og kreditormodulet effektivt, så du altid har styr på din salgsfakturaer, rykkere, købsfakturaer og oversigter over kommende betalinger. Vi laver korrektioner og rettelser og bogfører både i danske kroner og anden valuta.

*Generel regnskabsforståelse:
Få tjek på drift/status og resultatopgørelse/balance, aktiver/passiver, materielle og immaterielle anlægsaktiver, saldobalance, kontokort, afskrivninger, hensættelser og meget mere.

Det forudsættes, at deltagerene har et grundlæggende kendskab til bogføring af bilag i e-conomic, f.eks. ved at have deltaget på Bogføring med e-conomic.

Pris:
Kr. 4.150,- + moms for begge dage.

Prisen inkluderer kaffe/te og frokost. Du får undervisningsmaterialet med hjem på USB-stick.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre steder

      Andre events i Kbh, Nordsjæll ...

        Populære events

          Events der snart afholdes