Overvejer du at starte et kreativt erhverv op - eller er du allerede i gang, så kan Uldspinderiet være lige netop noget for dig.
Søndag d. 18. november holder Uldspinderiet åbent hus og julebazar, hvor alle interesserede får mulighed for at komme forbi og blive præsenteret for huset samt se og måske investere i nogle af de lækre produkter på bazaren.
PROGRAM for dagen:
Kl. 13.00. Uldspinderiet byder velkommen. Herefter præsentation af Uldspinderiet med rundvisning.
Kl. 13.30. Uldspinderiet afholder en julebazar; Julespinderiet. Her kan man finde lækkert kunst, kunsthåndværk, design og musik fra Uldspinderiets store netværk. Over 50 kunstnere og designere fra hele Danmark deltager med deres ting. Priser fra 10-1000 kr.
Uldspinderiets formål:
Uldspinderiet har til formål at skabe et nyt, åbent og levende hus, hvor kreative freelancere, iværksættere og etablerede kreative erhverv kan leje en arbejdsstation. Den enkelte arbejdsstation kan tage form af et individuelt kontormiljø, arbejdende værksted, udstilling med mere. Målet for Uldspinderiet er, at stedet skal summe af liv. Uldspinderiet danner platform for networking, vidensdeling, udvikling, inspiration, sparring, potentiale og nye muligheder i et innovativt og kreativt arbejdsfællesskab.