Virksomheder der modtager rådgivning i opstartsfasen klarer sig bedre end dem, der vil det hele selv. Et godt argument for at deltage i Iværksætterkursus trin 1, som afholdes af Brønderslev Erhverv & Turisme i samarbejde med EUC Nord.
Iværksætterkursus trin 1 forbereder dig på tilværelsen som selvstændig erhvervsdrivende, idet der på kurset bliver taget fat på nogle af de problemstillinger, en iværksætter ofte møder i forbindelse med opstart og drift af virksomhed.
Kurset forløber over syv aftener og hver aften byder på et nyt emne:
1. Intro og mød iværksætteren i dig
2. Revisor og A-kasse
3. Det personlige salg – sådan gør du
4. Advokat og SKAT
5. Markedsføring og forsikring
6. Rådgiveraften
7. Finansiering og evaluering
Oplægsholderne på kurset er alle praktikere og har stor faglig viden om netop deres emne, hvilket vil efterlade dig med en viden, der både er relevant og praktisk anvendelig i forhold til din virksomhed.