I it-forum Midtjylland ønsker vi at bruge vores virke som hele regionens it-netværk til at fremhæve it-branchens mest betydningsfulde virksomheder og organisationer, bringe de gode historier frem i lyset og hylde de personer, som gør en forskel.
Det gør vi én gang årligt med et brag af en prisfest, hvor vi fejrer og hylder de bedste i branchen i vores region.
Samtidig kan du til AWARD'en møde tre topprofessionelle og motiverende foredragsholdere, der sammen med prisoverrækkelserne er med til at gøre AWARD'en til en fest med faglig tyngde. I år kan du møde Stine Bosse, Jens Arentzen og Frank Panduro.
Hvis du kender en person eller en virksomhed i it-branchen i Region Midtjylland, som du synes, gør det særligt godt og som du gerne vil give et skulderklap - så er det nu, du har muligheden.
Du kan indstile dine favoritter til at vinde én af de fire priser. Du kan indstille kandidater til følgende priser:
• Årets it-upcoming
• Årets it-innovation
• Årets Smart City-pris
• Årets it-pris
Gå ind og indstil din eller dine favoritkandidater på www.itaward.dk frem til den 4. marts 2013.