Vores nabo syd for grænsen er Europas største økonomi og en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere. For såvel store som små virksomheder udgør Tyskland et yderst attraktivt marked med stort potentiale.
Mulighederne er mange - særligt for virksomheder i Syddanmark, som kan drage fordel af nærheden til markedet. Det kræver dog den rette strategi og grundig forberedelse.
Derfor inviterer Erhvervenes Hus Aabenraa til et spændende foredragsarrangement, hvor eksport- og tysklandsspecialister vil komme med konkrete og gode råd samt direkte erfaringer med at skabe succes i Tyskland.