Event information

Kategori:

Mobil E-handel

Mobil E-handel

Torsdag, 12. september 2013

Hvordan gør man sig fortjent til at ligge på brugernes mobile enheder?
Og kan man samtidig tjene penge på det?

FDIH og Vertica inviterer til seminar og sætter fokus på mobil e-handel.
Deltag og få styr på mobile trends og tendenser og gode råd til udviklingen af den effektive mobilstrategi.


08.30 - Registrering og morgenmad


09.00 - Velkommen ved FDIH


09.10 - Top 10 usability-problemer på mobil e-handel

Ved Jens Hofman Hansen, digital forretningsudvikler, Vertica

E-handel foregår både på smartphones og tablets, men der er en række faldgruber, som effektivt kan forhindre brugerne i at gennemføre handlen.
Usability-eksperten Jens Hofman Hansen har samlet et koncentrat i form af de 10 største usability-problemer på mobile e-handelssites. Du får samtidig gode råd til, hvordan du kan identificere problemerne på dit eget e-handelssite og et par tips til, hvordan du giver den ekstra gode oplevelse til kunderne.


10.00 - Apps, hybrider eller responsivt webdesign

Ved Jeppe Hansen, adm. direktør, Vertica

Hvordan imødekommer I bedst muligt den mobile bruger?
Skal I gå den snævre app-vej eller tænke i hybride apps eller responsivt webdesign? Og hvordan styrker I samspillet med de øvrige digitale platforme?
Jeppe giver dig her et overblik over de mange mobile trends samt deres fordele og ulemper, så I bliver rustet til at træffe det rigtige valg for jeres forretning.


10.45 - Pause


11.00 - Føtex: Kom i dialog med kunderne med mobile apps

Ved Lars Christensen, partner, Vertica

Kundeloyalitet handler om at skabe services, som er værdifulde for kunderne. Med udgangspunk i føtex' strategiske tilgang til digital marketing viser Lars, hvordan I via mobile enheder skaber en kommunikationsplatform, der styrker jeres position overfor kunderne. Hør om føtex' erfaringer med skabelsen af en app-baseret loyalitetsplatform og få gode råd til at udnytte apps forretningsmæssigt.


11.45 - Spørgsmål og afrunding


12.00 - Tak for i dag

Seminaret er gratis for FDIH-medlemmer, og afholdes også i Århus den 10. september.

Se mere her: http://www.fdih.dk/events/seminarer/2013/sep/mobil-e-handel/

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Kbh, Nordsjæll ...

      Populære events

        Events der snart afholdes