Mange produktionsvirksomheder oplever i dag at deres produkter ikke i sig selv giver tilstrækkeligt overskud eller differentierer dem fra konkurrenterne. Derfor spiller service en større og større rolle i det samlede billede af ydelser mellem leverandør og kunde. Over fem kursusdage får du indsigt i nogle forskellige måder at tænke service ind i din virksomheds produkter og kundeydelser. Du får:
• den nyeste viden om brugen af service i forretningsudvikling
• nyeste viden om servicedesign
• nyttige værktøjer til selv at komme i gang med at udvikle nye services til din virksomheds kunder
• mulighed for at teste din virksomheds servicekoncept
DAG 1 (29/10)
Intro: Hvad er god service – og hvordan skaber du merværdi for
kunden gennem service?
Inden dag 1 beder vi dig besvare et spørgeskema, som giver et billede af din virksomheds servicesituation. I netværket arbejder vi videre med input herfra, og vi gennemgår basisviden om service og værdiskabelse i serviceværdikæden. Få et overblik over muligheder og tendenser samt cases om serviceudvikling. Tema-dagene relateres løbende til netværkets behov.
DAG 2 (6/11)
Tema 1: Praktisk service- og produktudvikling set fra kundens
og brugerens synspunkt
Vi arbejder med serviceudviklingen i din virksomhed som udfordring og forudsætning for at kunne opfylde kundernes servicebehov. Hvordan identificerer du en kundes servicebehov – og hvilke værktøjer kan du bruge?
DAG 3 (14/11)
Tema 2: Servicedesign – kortlægning af serviceoplevelsens værdi
og ressourceforbrug
Vi tager fat på at anvende servicedesign som værktøj til at identificere kunders oplevelser af service i de enkelte led i serviceværdikæden og holder det op mod ressourceforbruget.
DAG 4 (20/11)
Tema 3: Styrk din virksomheds bundlinje gennem en servicemodel
Vi hjælper dig med at udvikle en simpel servicemodel, som tegner din virksomheds ønskede serviceydelser og synliggør værdiskabelsen for kunden.
DAG 5 (28/11)
Afslutning: Test dit eget servicekoncept – servicesparring og vejledning
for det videre forløb
Vi tester dit servicekoncept/design op mod en kvalificeret servicebrugergruppe.
Kontakt og tilmelding
Teknologisk Institut
Erik Hallgren, T: 72 20 28 79 // E: ewh@teknologisk.dk