Event information

Kategori:

Startups and beer

Startups and beer

Torsdag, 14. november 2013

  • Sted:

    VESS Oehlenschlægersgade 36, København 1663 Kbh, Nordsjæll & Bornholm

  • Tid:

    18:00 - 20:30

  • Pris:

    Gratis adgang

  • Indsendt af:

    Anonym

KOM FORBI TIL EN HYGGELIG AFTEN MED NOGLE AF DANMARKS BEDSTE STARTUPS OG PITCH DIN EGEN IDÉ!

Huset Markedsføring Studerende indtager VESS’ lokaler og giver dig tre perspektiver på det at starte en virksomhed op, samt mulighed for at pitch din egen forretningsidé på 4 minutter. Kom og hør historier om de opbrugte børneopsparinger, den spæde idé, succeshistorierne og fiaskoerne, og få gode råd du kan bruge i fremtiden.


PROFILER


AIAIAI V/ PARTNER CHRISTIAN LORENTZEN

Hør om hvordan AIAIAI er gået fra et kreativt kollektiv i 2006 til at sælge deres hovedtelefoner i Apple Stores, beklæde nogen af verdens bedste DJs og blive udstillet på MoMA i USA. Christian vil både fortælle om AIAIAIs historie, give eksempler på AIAIAIs innovative marketing-aktiviteter og give råd videre til fremtidens entreprenører.

BETADWARF V/ CEO STEFFEN KABBELGAARD

BetaDwarf opstod på medialogi-linjen på Aalborg Universitet, hvor de for 3 år siden flyttede 8 mand ulovligt ind i et tomt klasselokale for, at lave deres drømmeprojekt - spillet “Forced”. Fra at være på fallitens rand blev de finansieret på Kickstarter med 65.000 dollars, hvilket sikrede at Forced endelig udkom i slutningen af oktober uden nogen distributionsaftale med en stor udgiver. Pt. er spillet blevet solgt i 50.000 eksemplarer og indtjent over 3 mio. kr. Hør om deres vanvittige historie og om hvad fremtiden bringer.

INVESTOR MIK THOBO-CARLSEN

Mik har årevis af erfaring fra både opstart af egne virksomheder og i at hjælpe andre fremad. Et af hans seneste projekter er Tattoodo, der er en social platform for tattoo designs og som har vel nok verdens mest kendte tatovør, Ami James, med i kredsen. Tidligere har Mik også talt til TEDx Copenhagen om den utrolige idé at bygge et 3,5 km højt bjerg i København. Mik vil kunne give en lang række råd til dem der går med en forretningsidé eller sparke dem i gang, som stadig er i tvivl.



PITCH DIN STARTUP-IDÉ!

Meld dig til at blive ét af tre hold til at pitche din idé til en startup på 4 minutter foran vores meget velvidende panel, som efterfølgende vil give konstruktiv feedback. Tilmeld dig ved at skrive til stud-kbh@markedsforing.dk, hvor du kort forklarer din idé.



PRIS

Gratis for medlemmer af Huset Markedsføring Studerende.
Hvis du ikke er medlem af Huset Markedsføring Studerende kan du på selve dagen melde dig gratis ind og modtage 1 års gratis medlemskab. Dvs. det koster dig ingenting at deltage, så kom med!
Da der er et begrænset antal pladser, er tilmeldingen nødvendig og bindende.



TID & STED

Torsdag d. 14. november kl.18-20:30 hos VESS på Oehlenschlægersgade 36, København V.

HUSK TILMELDING VIA EVENTBRITE ER NØDVENDIG OG BINDENDE, DA DER ER BEGRÆNSEDE PLADSER!
**TILMELD DIG PÅ: http://hms-startup.eventbrite.com/**

YDERLIGERE INFORMATION:
Patrick Poulsen 53 37 01 04 eller Philip Bock 53 65 16 39

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Kbh, Nordsjæll ...

      Populære events

        Events der snart afholdes