Event information

Kategori:

Netværksgruppe - Fra strategi til handling

Netværksgruppe - Fra strategi til handling

Torsdag, 13. marts 2014 - Fredag, 14. marts 2014

  • Sted:

    Center for Ledelse, Marselisborg Lystbådehavn Marselisborg Havnevej 22, 2. sal, Aarhus 8000 Midtjylland

  • Tid:

    12:00 - 12:00

  • Pris:

    Ukendt

  • Indsendt af:

    it-forum

It-virksomheder kløjes i strategien og it-branchen går glip af vækst og indtjening, fordi den arbejder for tilfældigt og uprofessionelt med strategien, viser forskning.

NB: Bemærk tilmeldingsfrist fredag den 31. januar 2014

Vækstambitionerne fejler ingenting i den danske it-branche, og potentialet er enormt. Men resultaterne udebliver, fordi de fleste it-virksomheder ikke får omsat deres strategi til handling, skriver Børsen. Det afslører en undersøgelse af it-branchen foretaget af professor i strategi og ledelse ved CBS Flemming Poulfelt og konsulentvirksomheden Strategos.

It-forum har derfor taget initiativ til at oprette en ny netværksgruppe med temaet ”Fra strategi til handling”.

At udforme en strategi er et vigtigt ledelsesansvar, som kræver særligt fokus – men langt de fleste lykkes med opgaven. Udfordringerne hober sig derimod op, når strategien skal eksekveres. Årsagerne er mange og forskelligartede, men den manglende strategirealisering er et ofte forekommende problem, som kan have langsigtede konsekvenser virksomhedens resultatskabelse og udvikling.

Netværksgruppen vil mødes 4 gange på et år (et døgnmøde og 3 dagmøder) med opstart i marts 2014 - hvert møde med et særligt tema.

Første møde har fokus på kortlægning af deltagernes gode/dårlige erfaringer med strategiarbejdet, effektfulde strategimodeller og –metoder vil blive præsenteret og lederens særlige rolle vil blive belyst.

Temaer for de efterfølgende 3 møder beslutter gruppen i fællesskab ud fra behov og interesse. Det kunne være forretningsudvikling, ledelsesmodeller, holdningsmobilisering, projektledelse mv. Et helt centralt element i netværksgruppen er etablering af et fortroligt netværksmiljø, som baner vejen for ærlig videndeling og sparring på tværs af gruppen – både på møderne og mellem disse.

Infomøde

Vi holder infomøde om netværksgruppen torsdag den 9. januar kl. 14-16. Mød op og få meget mere at vide om, hvad du kan forvente - mød facilitator Ellen Vejle - og spørg løs med alle de spørgsmål, du måtte have. Tilmeld dig infomødet her.

Facilitator:

Netværksgruppen faciliteres af virksomhedsrådgiver i strategisk ledelse Ellen Vejle fra CfL Center for Ledelse, som har mangeårig erfaring med ledelse og organisationsudvikling både fra det private erhvervsliv og fra rådgivningssiden. Herved er det sikret, at der leveres ”viden der virker” funderet i dansk og international forskning. Find information om Ellens baggrund her.

Målgruppe:

Virksomhedsledere fra små og mellemstore virksomheder inden for it-feltet.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Midtjylland

      Populære events

        Events der snart afholdes