Workshoppen giver dig en basisviden og en række værktøjer inden for jura, så du får et bedre afsæt, når du træffer beslutninger i forbindelse med opstart og drift af din virksomhed.
Workshoppen har en praktisk tilgang, og vi tager udgangspunkt i de problemstillinger, som du og de øvrige deltagere selv har oplevet.
Workshoppen omhandler:
•Valg af selskabsform
•Indgåelse af aftaler
•Håndtering af dårlige betalere
•Ansættelse af medarbejdere og alternativer til ansættelse af medarbejdere
•Intro til markedsføringsloven - herunder valg og beskyttelse af navn
•Intro til valg af forsikringer
Målgruppe
Nuværende og kommende iværksættere, som ønsker en praktisk indføring i det juridiske område.
Du møder:
Advokat og partner, Morten Einshøj Petersen, AGENDA advokater
Morten beskæftiger sig med erhvervsret og har stor erfaring med forhandling og indgåelse af kontrakter. Han har en stor interesse for iværksætteri og rådgivning af iværksættere. Morten er medejer af en række iværksættervirksomheder, og har skrevet bogen ”Start din egen virksomhed”.