Over fire formiddage bliver du introduceret til vigtige emner i forhold til at starte og drive virksomhed. Du vil under Iværksætterhusets startupkursus få en mængde værdifulde værktøjer du kan bruge til at løse konkrete og relevante opgaver. Du vil blive endnu bedre forberedt på at udvikle dig som iværksætter, der kan drive en virksomhed med vækstmuligheder.
Samtidig får du rig mulighed for at udvide dit netværk og dele erfaringer med andre iværksættere.
Programmet er fyldt med indlægsholdere fra såvel Iværksætterhuset og private rådgivere.
Målgruppe:
Kurset er for alle – både dig der drømmer om at starte virksomhed og dig, der allerede er virksomhedsejer.
Mandag den 26. maj 2014 kl. 09.00 - 13.00:
Udvikling af dit forretningskoncept v/ Startupkonsulent Helle Rindal fra Iværksætterhuset
•Hvordan kan der udvikles flere og bedre produkter, der kan gøre den gode idé til en god forretningsidé?
•Hvilke forskellige muligheder har vi for at tjene penge på den gode idé?
•Hvordan finder man frem til hvem, der er de rigtige kunder for virksomheden?
•Hvordan kan vi adskille os fra vores konkurrenter?
Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 09.00 - 13.00
Salg & Markedsføring v/ Startupkonsulent Helle Rindal fra Iværksætterhuset
•Hvilken måde skal vi markedsføre os for at få mest for pengene?
•Hvordan kan vi blive bedre til at forstå kunderne, så vi kan øge vores salg?
•Hvordan bliver vi bedre til at forene os med sælgerrollen og få flere ordrer hjem?
•Hvordan udvides vores netværk og hvordan får man nye kunder på denne måde?
•Hvordan kan vi selv skabe et autentisk og troværdigt brand?
Mandag den 2. juni 2014 kl. 09.00 - 13.00
Virksomhedsdrift v/ Startupkonsulent Helle Rindal fra Iværksætterhuset
•Hvordan kan vi lave budgetter, der hjælper os med at udvikle virksomheden?
•Hvordan kan vi hæve priserne uden at miste kunderne?
•Hvordan bruger vi vores bogføring og regnskabstal til at styrke og udvikle virksomheden.
•Hvordan bliver vi klar til at gå i banken og få både den rigtige kredit og de rigtige priser?
Tirsdag den 3. juni 2014 kl. 09.00 - 13.00
Organisation v/ Startupkonsulent Helle Rindal fra Iværksætterhuset
•Juridisk overblik, selskabsetablering, kontrakter mm.
•Hvordan skaber vi de effektive forretningsgange, så vi bliver bedre til at få det hele til at køre i det daglige?
•Hvordan kan vi lave kontrakter, der gør vores forretning bedre?
Programmet bliver suppleret med diverse eksterne indlægsholdere.