Event information

Kategori:

Bliv inspireret af Danmarks førende iværksætter - Casper Blom (Værløse)

Bliv inspireret af Danmarks førende iværksætter - Casper Blom (Værløse)

Tirsdag, 29. april 2014

  • Sted:

    Dana Kirke Værløsevej 34, Værløse 3500 Kbh, Nordsjæll & Bornholm

  • Tid:

    18:00 - 21:00

  • Pris:

    Gratis adgang

  • Indsendt af:

    Dana - de selvstændiges a-kasse

Nu har du en fantastisk mulighed for at høre en af Danmarks førende iværksættere Casper Blom fortælle historien om, hvordan man får succes som iværksætter. Casper Blom har hevet en måned ud af kalenderen for at tage på turne i hele landet. Her skal han besøge cirka 50 uddannelsesinstitutioner og fortælle historien for at inspirere andre unge til at springe ud som iværksætter.

»Mange tror, det handler om at have den unikke idé, for ellers opnår man aldrig succes som iværksætter. Men sådan er det langt fra. Det handler i høj grad om vilje og målsætninger – har du dem på plads, kan du få succes med næsten alt,« siger Casper Blom.

Pitstop hos Dana
I løbet af Casper Bloms iværksætterturne vil han lægge vejen forbi Danas kontor, hvor han vil inspirere medlemmer og øvrige iværksættere til at få succes inden for dette felt.

Dato: Tirsdag den 29. april
Tid: Kl. 18.00 - 21.00
Sted: Dana, Kirke Værløsevej 34 - 3500 Værløse

I løbet af aftenen vil der – ud over det spændende indlæg fra Casper Blom – være mulighed for at netværke blandt andre iværksættere samt indtage en let buffet.

Casper Blom aktuel med ny bog

21-årige Casper Blom startede som 12-årig iværksætterprojektet www.billigegolfbolde.dk. Han var som 18-årig medejer af flere virksomheder, og hans yndlingscitat er meget rammende:

‘Just do what ever it takes, because it’s a game of inches’.

Casper Blom har en mission, der handler om at få mere iværksætteri på skoleskemaet, derfor tager han hvert år en måned ud af kalenderen, hvor han besøger mere end 50 uddannelsesinstitutioner med det formal at få flere til at starte egen virksomhed.

Sammen med turneen er Casper Blom også aktuel med iværksætterbogen ’Grib bolden’. Prisen for bogen er 299 kroner. Ved tilmelding til arrangementet får du mulighed for at købe bogen til 150 kroner.

Sæt kryds i kalenderen - vi glæder os til at se dig.

Venlig hilsen
Dana

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre events i Kbh, Nordsjæll ...

      Populære events

        Events der snart afholdes