Fra d. 25. – 30. august kan alle med lyst til at ’gøre-det-selv’ komme på ny festival i Roskilde.
Made er Roskilde Festivals nye søster-festival for kunst, teknologi og håndværk, som afholdes på Musicon området.
Festivalens rammer er en 5000 m2 rå industrihal, hvor man kan gå på aktiv opdagelse i opfindelser, videnskab, teknologi og gør-det-selv fænomener af enhver slags!
Alle Amino medlemmer får 50% på weekendbilletter til Made festivalen. Du finder rabatten i vores rabatklub her:
http://www.amino.dk/plus/rabatklub/made-ny-opfinderfestival-i-sidste-uge-af-august/61c3380ba31642cba62233a2d64fd639.aspx
Konceptet er: Prøv selv, byg selv, og tag med hjem!
Der er ny teknologi som droner, 3D printere og laserskærere. Der er repair caféer og upcycling. Der er værksteder, hvor man kan bygge gadgets, instrumenter eller møbler. Der er vilde interaktive workshops, koncerter og fed feststemning.
Made er for alle – for nørder, for nysgerrige, kulturglade, professionelle, virksomheder og for alle slags gør-det-selv folk!
• Mandag til torsdag er dage, der byder på CAMPS af en dags varighed. Det er for dem, som vil gå i dybden med en teknologi eller et håndværk og skabe et projekt fra bunden, som de kan tage med hjem.
• Fredag og lørdag er kulminationen - festen! CELEBRATION er fyldt med kunst, talks, vilde workshops med over 30 forskellige sjove aktiviteter og med fest! Det er for dem, som vil opleve alt på ingen tid og få masser af seje D.I.Y. projekter, gadgets og tech-souvenirs med hjem.
Men weekenden er også for musikfolket! Made er også koncerter og ægte festivalstemning med fadøl og food-trucks.
På plakaten er When Saints Go Machine, Den Sorte Skole, Rumpistol, Copia Doble Systema m.fl.
Made arrangeres af Orange Innovation - Roskilde Festival Gruppens innovationsenhed.