På denne workshop lærer du at opstille et regnskab, og vi gennemgår de krav en virksomhed med en omsætning på under 72 mio. kr. skal leve op til. Du lærer at opstille en resultatopgørelse og balance og bliver fortrolig med begreber som ”ledelsens regnskabserklæring” og ”ledelsesberetning”.
Workshoppen præsenterer dig bl.a. for:
Hvordan du indgiver / indsender et årsregnskab
Regnskabserklæringens indhold
Indhold og krav til beretning
Indhold i regnskabspraksis
Opstilling af resultatopgørelse
Opstilling af aktiver og passiver (balancen)
Indhold og krav til noter
Workshoppens målgruppe:
Iværksættere med et selskab, for eksempel IVS eller ApS, som selv vil indberette årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen.