Gør din besøgende til kunder
Torsdag den 8. oktober kl. 15.30-17 holder UX mentor gå-hjem-arrangement om konverteringsoptimering med en af Danmarks førende specialister i emnet, Ole Gregersen fra Optuner. Ole underviser på alle UX mentors kurser i konverteringsoptimering og splittest.
Motiver dine brugere til flere salg:
Tænk konverteringsoptimering på flere niveauer.
Der er langt flere steder du kan motivere dine brugere til salg end du bruger i dag. Ole giver eksempler på en række steder du med fordel kan optimere dit website og give potentielle kunder relevante muligheder for at konvertere til betalende kunder. Det handler blandt andet om “efter-konvertering” og Oles eget begreb “relevanstragten”.
Du får helt konkrete eksempler på ændringer du selv kan foretage på dit website. Der er med garanti masser du overføre til din egen virksomhed, ligesom der bliver rig mulighed for at spørge Ole hvordan han griber opgaven an.
Kom og lær hvordan du med de samme værktøjer kan ændre måden du gør besøgende på dit website til betalende kunder, uanset om du driver en webshop, en online service eller anden virksomhed, hvor hjemmesiden er afgørende for det endelige salg.
UX mentor byder på en øl eller vand og lidt knas.