Vil du være en mere helstøbt iværksætter? Find ud af hvor din motivation, dine handlinger og beslutninger er funderet - hvorfor gør du, det du gør?
Denne workshop giver dig mulighed for at se på din situation med friske øjne:
- Hvad vil du gerne opnå, forandre eller påvirke? Hvad driver dig?
- Hvor kommer din energi fra? Hvad er din inspirationskilde og vigtigste dynamo?
- Hvordan træffer du beslutninger - hvilken del af hjernen lytter du oftest til? Mavefornemmelse eller grundig overvejelse?
- Får du effektueret din forretningside eller er du gået i stå? Handler det om vaner og adfærd, lytte til dine første indskydelser eller om at turde begå fejl?
- Vil du gøre alting selv? Hvad siger dit personlige bagland, har du et godt team eller bruger du netværk, der kan hjælpe dig med at få tingene gjort?
Målgruppe:
- Potentielle iværksættere, som vil finde, udforske og anspore den indre motivation og virkelyst.
- Igangværende startups, som ønsker at få fornyet energi og booste deres personlige drivkraft og incitament til at fortsætte.
- Iværksættere som vil arbejde bevidst med work/life-balance.