På denne workshop får du både inspiration og introduktion til alt det vigtigste du skal vide om, hvordan du i praksis kan bygge bæredygtighed ind i hjertet af forretningen – og forretning ind i hjertet af bæredygtigheden.
Udover introduktion til nøglebegreber og –metodikker, vil du også få indblik i hvordan andre virksomheder har fået succes med at koble bæredygtighedsmål til forretningen.Derudover vil du gennem dialog og praktiske opgaver få mulighed for at få idéer og konkret sparring til, hvordan du selv kan styrke din egen bæredygtige forretningsidé overfor kunder og andre nøgleinteressenter.
For at få maksimalt udbytte af workshoppen, vil du forinden blive bedt om at forberede nogle små praktiske opgaver.
Workshoppen kommer rundt om:
Nøglebegreberne bæredygtighed, CSR, CSI, shared value, SDG
Forretningspotentialet og business casen for samfundsansvar inkl. forskellige former for ROI
Strategiske greb til kobling af bæredygtighedsmål & forretningsmål/-model og konkrete anvisninger på, hvordan det kan bygges ind i virksomhedens værditilbud til kunder og andre interessenter.
Med afsæt uddelte skemaer og guidelines diskuterer deltagernes egne på:
1) Kobling mellem forretningsidé og udvalgte bæredygtighedsmål
2) Hvordan det udvalgte bæredygtighedsfokus kan indarbejdes i virksomhedens værditilbud (value proposition) overfor kunder og andre nøgleinteressenter
Næste skridt og gode råd
Udlevering af brugbare ressourcer (litteratur, artikler, modeller, guidelines o.l.)
Efter workshoppen vil du have større viden om bæredygtighed. Du har fået en forståelse for nøglebegreber samt et indblik i koblingen mellem bæredygtighed og forretning. Derudover har du fået konkrete værktøjer og metodikker til at bygge bæredyghed ind i din virksomheds værditilbud til kunder og andre nøgleinteressenter.
Målgruppe
Denne workshop er for iværksættere, der ønsker at koble forretning med bæredygtighed og samfundsansvar.