Ingen tvivl om at der er stor forskel og at en nedsættelse på 40% aldrig skulle være lovet i disse tider. Men set med de økonomisk ansvarlige briller er det da kun noget at glæde sig over, at nedsættelserne ikke bliver til noget.
Den nye regering overtog jo et større underskud, end først antaget. Dertil stigende dieselpriser, tab af 700 mio. på DSB's bundlinje, endnu ingen direktør samt en finanskrise, vi stadig ikke kender det omfanget af.
Jeg synes nu, at det lyder ganske fornuftigt, ikke at foretage yderligere investeringer til billigere billetter foreløbigt.