Amino Buzz er inaktiv. Vi henviser til kategorien “Iværksætternyheder” i Aminos forum. Klik her
3
Boblerikon

"Smart" hjemmeside slår mønt på sultkatastrofen i Afrika

I dag stødte jeg på en tråd her på Amino: En bruger annoncerer, at han er klar med et nyt site — Hjaelpeorganisationer.dk. Målet er at tjene penge på diverse humanitære katastrofer, fadderbørn i Afrika og truede dyrearter til domænet ejer: Nicolai Lykke.
Læs hele historien på mediebevaegelsen.dk
Profilbillede
Rasmus Andersen

Skriver min kommentar som jeg skrev på mediebevægelsen her også:

 

Hmm, tillader mig lige at gå i mod strømmen ved at sige jeg slet ikke er enig.

Altså, jeg har været inde på siden, og for at være fair så er det jo egentlig en rigtig rigtig flot og overskuelig én af slagsen, og der er masser af nyttig information omkring det at donere til de forskellige organisationer.
Der er altså ikke bare tale om en hurtig wordpress side som er klasket op på det store net i løbet af en middagslur.
Jeg er sikker på der er brugt meget tid på den.

Og den "virker" jo, gør den ikke?
Den tjener da et formål. Der er masser af informationer at hente, så siden skaber helt klart en værdi hos læserne, og giver et meget fint overblik og en beskrivelse af de forkellige mærkesager man kan støtte.

Og hjælpeorganisationerne har jo åbenbart kampagner på de forskellige affiliate netværk, ikke? Men dem synes du ikke han må gøre brug af eller hvad? Hvornår må man så?

Og hvor går grænsen i øvrigt så for hvornår noget giver dig "dårlig smag i munden", hvad angår affilliate-hjemmesider?

Hvordan har du det med at der er nogen der tjener penge på at henvise overvægtige mennesker til hvor de kan købe en motionscykel på nettet? Synes du også det er usmageligt at der sidder en lumsk bagmand et sted og lukrerer på de stakkels mennesker som desperat mangler en motionscykel så de kan tabe sig?

Eller hvad med en affiliate-side som informerer omkring forbrugslån? Er det også forkastelig at der sidder en og tjener penge på at en anden står i gæld til knæhaserne?

Jeg kan simpelthen ikke se problemet. Han tjener lidt penge, hjælpeorganisationerne får hvad de vil have, læserne på hjemmesiden får hvad de vil have. So what?

Skrevet den 09-08-2011 02:09
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
Profilbillede
Slettet bruger

Hej Rasmus -- og krydspostet svar samme steds fra:

Hej Rasmus!

Tak for din solide kritik af mit oprindelige indlæg. Jeg kan godt følge dig, men kæden hopper af for mig med dette site, fordi:

1) Sitet intenderer at ligne en officiel samlet portal for de deltagende organisationer. Sidens logo ligner til forveksling ét af nødhjælpens stærkeste symboler, Røde Kors' røde kors-logo.

2) Juridisk: Reklamer og annoncer kræver tydelige reklameidentifikation ifølge markedsføringslovens paragraf 4. Den slags ønsker hjaelpeorganisationer . dk's ejer ikke, for, som han skrev, så er er ingen, der klikker. 

3) Brug af ophavsretligt beskyttede logoer og billedmateriale: Siden lukrerer på brandværdien, nationale og internationae velrenommerende humanitære organisationer har bygget op igennme 10-20-50-100 år.
Jeg tvivler stærkt på, at der er indhentet tilladelse. Hvis der ikke er indhentet tilladelse, er det i strid med loven om ophavsret.

Så:
Hvis sitet var baseret på autentisk indhold, og ikke MadeForAffiliate-artikler, så ja. Så ville det være en go' idé.
Og i alles interesse.

Men der er tale om et seo-optimeret site, med landingpages for brandede termer -- én for hver af mange humanitære organisationer -- kombineret med 307-redirects.

Det kombineret med mine tre forbehold -- samt at de fleste affiliatenetværk ikke accepterer SEO & SEM-promotion -- sætter sitet i et noget andet lys.


Alt godt,
Kasper 

Skrevet den 09-08-2011 08:04
Er kommentaren brugbar? 1       0       Svar Svar
 
 

Få det bedste fra Buzz

Tilmeld dig det daglige nyhedsbrev.





Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere