Politikere skal stå til regnskab for, hvorfor de vil forringe demokratiet

Vi skal næsten lige have navnene på de 17 politikere der synes mere hemmelighed er at foretrække:

De 17 politikere er venstrefolkene Ellen Trane Nørby, Peter Christensen, Hans Christian Schmidt,
Eva Kjer Hansen, Ulla Tørnæs, Hans Christian Thoning og Anni Matthiesen, socialdemokraterne
Benny Engelbrecht, Bjarne Corydon, Jacob Bjerregaard, Jesper Petersen, Troels Ravn og Karen
Klint, de radikale Lotte Rod og Marlene B. Lorentzen, SF’s Karina Lorentzen og den konservative
Mike Legarth.

Nej nej Thomas, det skal jo være en hemmelighed :)

De 17 nævnte politikere må da virkelig have gang i nogen lyssky sager siden de ikke vil have offentligheden må vide noget.

Demokratiet – klædt af til skindet.


Danmark anno 2013 ledes reelt set af et teknokrati. Et embedsværk der fører
”Den Nødvendige Politik”. Ikke nødvendigt ud fra hvad vælgerne ønsker, eller
har stemt på, men nødvendigt i forhold til, hvad kapitalmagten og EU dikterer,
som den rette vej til fortsat vækst.

Men teknokrater har det ikke nødvendigvis godt med demokratiet. ”Vi Ved Bedst”
mentaliteten, som eksempelvis giver sig til udtryk i ”Den Nødvendige Politik”,
fungerer nu en gang bedst, hvis ikke der stilles spørgsmål til, hvad der defineres
som ”nødvendigt” og hvorfor. Derfor skal demokratiet stækkes!

Offentlighedsloven, er et slet skjult forsøg på at stække den demokratiske
proces. Loven - der i virkeligheden burde hedde Den skjulte agendas lov – har
kun et eneste sigte, nemlig at tilsløre, hvad der i virkeligheden besluttes og
af hvem.

Obstruktionen af demokratiet ses også, når ministre afviser at svare på relevante
spørgsmål, selvom de er blevet orienteret behørigt og i henhold til de
demokratiske normer… Endelig også når der gives meget korte svarfrister i høringsrunder
– så korte, at de hørte parter ikke kan nå at forholde sig til, hvad de bliver
hørt i.

Den teknokratiske proces har manifesteret sig helt ind bag Christiansborgs
mure, hvor Finansministeriets 2. kontor, blomstrende kaldt
”Moderniseringsstyrelsen”, skal godkende al lovgivning. – Ikke godkende ud fra
demokratiske principper, men ud fra ud fra regneark og kalkuler og i forhold
til aftaler med ”samarbejdspartnere”.

Med andre ord, er vi vidne til en god omgang Kejserens nye klæ’r, og
skulle nogen være i tvivl, så er der ét helt klart bevis for, at politikerne
ikke gider lege demokrati længere: Helt i Foghsk ånd – nægter alle involverede
politikere at udtale sig om alt, hvad kunne ligne en dårlig sag. Risikoen er
jo, at man uforvarende kom til at tage rollen som den lille dreng i eventyret,
og afsløre, at demokratiet ikke længere har noget på sig.