Vil du være bemærkelsesværdig, er første skridt at præcisere, hvad
det er for et ønske, du opfylder hos dine kunder. Netop dét kan være
svært at se selv. Derfor er mit bedste tip: Spørg dine kunder!
Måske behøver du ikke engang ringe op og spørge dem. Ligger du inde
med udtalelser fra kunder (eller andre), du har arbejdet sammen med, har
du garanteret allerede svaret.
Kig referencerne igennem og se, hvad det er, kunden mener, du gjorde
på netop din måde for ham eller hende. Svaret er der (det er jo formålet
med en reference), om ikke i direkte vendinger, så mellem linjerne.
Jeg ville ønske, jeg havde fået det råd, da jeg stod overfor at
skulle bemærke mig. Det var en lang rejse rundt om kommunikation,
markedsføring, kreative koncepter, boost din business osv. osv. osv.,
før jeg endelig landede på, at jeg hjælper mine kunder med at sprede
deres budskab med succes.
And guess what? Da jeg læste mine referencer igennem senere, opdagede
jeg, at flere direkte havde skrevet, at jeg havde hjulpet dem med deres
… budskab (se selv her).
Hurra. For det er da dejligt at være enig med sine kunder om, hvad de
får.
Hvad får dine kunder hos dig?