Hvis du har det som de fleste (selvstændige og iværksættere) får du
masser af idéer. Og hvis du har det som de fleste er dine idéer
forudsigelige. Uanset hvor vilde vores idéer er, bliver vi nemlig oftest
i det, vi kender, når det handler om at manifestere dem.
Tag mig som eksempel. Jeg elsker at skrive. Og jeg har ganske rigtigt
en tendens til at manifestere mine idéer som noget på skrift. Bøger.
E-bøger. Blogindlæg. Facebook
statusmeldinger. Nyhedsmails.
Eller tag markedsføringsguru Seth
Godin, der stadig ærgrer sig over, at han manifesterede sin idé om
at bruge computeren som opslagsværktøj i form af en bog, “Smiley
Dictionary: Cool things to do with your keyboard”. På samme tidspunkt
manifesterede andre nemlig en tilsvarende idé i form af et website, “Jerry and David’s
Guide to the World Wide Web” – senere kendt som Yahoo.
Seth Godins forklaring? “I
was running a book business and every opportunity I saw looked like a
book opportunity”.
Hvad arbejder du med? Og hvilke muligheder ser du for dine idéer? Min
pointe, at du selvfølgelig skal arbejde inden for dit felt. Men du skal
manifestere din idé gennem det medie, der spreder dit budskab bedst
muligt.
PS
Et medie kan være en sang, en lydbog, et radioprogram, en dans, en
tegneserie, en event, en teaterforestilling, en video … flere forslag
modtages med kyshånd! Skriv en kommentar!