Denne 11 dages stressuddannelse med certificering er for dig som du ønsker, at blive en specialiseret praktiker, der udover at få en stor viden om stress også ønsker at arbejde konkret med stress i praksis.
Uddannelsen giver dig konkrete, effektfulde og enkle værktøjer og metoder til at behandle og iværksætte de rette tiltag for, at få stressramte ud af stress. Uddannelsen er derfor meget praksisnær og metodisk, hvor udgangspunktet er den nyeste stressforskning kombineret med de værktøjer og metoder stressekspert og instruktør i psykisk førstehjælp Rikke Maj Thauer igennem mange års erfaring med stressramte har udviklet og afprøvet.
Igennem tiden har hun skabt en værktøjskasse, som hun i praksis har set effekten af og den virker!
Denne værktøjskasse bliver din, så du bliver den specialiserede praktiker, der kan iværksætte vedvarende stresshæmmende forandringer i din organisation og få stressramte ud af stress – og holde dem ude af stress.
På uddannelsen vil du ligeledes blive undervist af vores psykolog og Ph.d. Ellen Boesen samt centerleder Maj-Britt Toft Vendelbo, som er ekspert indenfor social kapital og den robuste virksomhed.