Alle har noget - uanset alder, størrelse og baggrund - og dette "noget" bestræber jeg mig på at få frem i alle billeder - uanset hvilken type portræt jeg laver - om det er low budget eller fair budget. Det siges at jeg er god til at skabe det intime "rum", der skal til for at fange de gode udtryk. Det er et spørgsmål om at skabe tillid. Hvis jeg var tandlæge, havde jeg nok specialiseret mig i klienter med tandlægeskræk.
Men nu er det billeder jeg laver - og har en mening om. Har I tænkt over hvor meget det betyder at have professionelle billeder på hjemmesiden? Det skaber tillid. Også at man har et billede af den medarbejder man taler med i telefonen. Sådan er det mange der har det. Også jeg.