Ja der er jo nogle "rådgivere" som kan glæde sig over den hårde linje som moderatorerne på Amino har lagt for dagen: Derved kan de fortsat helt uhæmmet narre godtroende og naive iværksættere til at lave fup-løsninger. Derfor bakker jeg fuldt ud op om trådstarters frustrationer.
Ja der er jo nogle "rådgivere" som kan glæde sig over den hårde linje som moderatorerne på Amino har lagt for dagen: Derved kan de fortsat helt uhæmmet narre godtroende og naive iværksættere til at lave fup-løsninger. Derfor bakker jeg fuldt ud op om trådstarters frustrationer.
Vi er mange der er frustreret over Aminos holdning. Der er vel reelt kun 2 personer som sidder og klapper i deres små børnehænder.
Jeg tager bolden op og blogger lidt om problemstillingen på min egen blog senere i dag.
Vi har et problem på Amino med dårlig stemning, det kæmper vi med lige nu og humøret er i stærk fremgang, da vi stopper debatter hvor folk skændes m.m.
Problemet med de debatter der har været omkring de personer du hentyder til, er at de er fulde af ondskab og injurier. Hvis folk kunne debattere sagligt og ordentligt omkring den slags, så ville vi måske have en chance for også at lægger ryg til. Men på 2 dage endte vi med at blive truet med advokater af 3 forskellige personer og folk var helt oppe på de høje nagler.
Problemet er, at vi på Amino er juridisk ansvarlige for det der bliver skrevet, når vi bliver gjort opmærksom på at det eksisterer og i denne sag fik vi vel 10 henvendelser.
Med andre ord, så skulle jeg tage ansvaret for at folk blev kaldt svindlere og forbrydere og det aner jeg af gode grunde ikke om de er. Der er jo stor forskel på at begå fejl og så svindle, forskellen kan for mig være en tur i retten og mange tusinde kr. i erstatning.
Havde det været den eneste sag på Amino, så kunne vi måske overkomme turen i retten og alt det andet, men der dukker nye ting op hver dag og vi har bare ikke de ressourcer og heller ikke lysten til at dømme folk uden rettergang, for det er faktisk det du beder om Bent.
Men for alle dem der mener at vi skal facilitere en gabestok for alle dem der træder andre over tæerner, så mener jeg at de selv bør lave deres eget debatforum. Den slags fås gratis og jeg vil ønske held og lykke med det.
Jeg forstår fuldt ud jeres bevæggrunde men det her handler sådan set ikke om dårlig stemning, injurier m.v.
Jeg var slet ikke involveret i diskussionen fra weekenden men vi er nogle som slet ikke er part i sagen og derved kan diskutere den på et sagligt grundlag:
Jeg er enig i at man ikke kan og skal dømme folk uden rettergang, men det er heller ikke tilfældet. Det er et faktum at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har stoppet disse personers færden i forhold til at stifte selskaber via webreg, fordi de adskillige gange har overtrådt selskabslovgivningen.
De pågældende har så prøvet at undskylde sig med fortolkningsproblemer: Der er intet at fortolke. Ellers havde styrelsen jo heller ikke taget det skridt som de har gjort og man kan jo næsten tænke sig til hvad næste skridt bliver.
Den ene person var medlem af Rådgivergruppen og er med omgående virkning blevet sparket ud. Burde man ikke også stoppe deres færden på Amino generelt. Alternativet er jo at Amino kommer til at fremstå som et fristed for svindlere m.v. for at citere en anden bruger (nu kan jeg jo ikke citere ordret da indlægget er blevet slettet). Prøv at tænk over det.
Burde man ikke stoppe deres færden på Amino også. Alternativet er jo at Amino kommer til at fremstå som et fristed for svindlere m.v. for at citere en anden bruger (nu kan jeg jo ikke citere ordret da indlægget er blevet slettet). Prøv at tænk over det.
Med det forslag beder du jo lige præcis Amino om at dømme uden rettergang, og det håber jeg da stadig ikke de vil gøre.
Så længe de ikke er dømt for noget, kan jeg ikke se at det er Aminos opgave at begrænse deres ytringsfrihed.
Burde man ikke stoppe deres færden på Amino også. Alternativet er jo at Amino kommer til at fremstå som et fristed for svindlere m.v. for at citere en anden bruger (nu kan jeg jo ikke citere ordret da indlægget er blevet slettet). Prøv at tænk over det.
Med det forslag beder du jo lige præcis Amino om at dømme uden rettergang, og det håber jeg da stadig ikke de vil gøre.
Så længe de ikke er dømt for noget, kan jeg ikke se at det er Aminos opgave at begrænse deres ytringsfrihed.
De blokere også for andres adgang fordi deres tone ikke har været iorden.. Man burde på en måde indgå i at Svindel er en dårlig tone og derfor har det ingen steder hjemme på Amino.
Jeg står med et ben i "begge" lejre hvad angår det med at slette indlæg, og ser det ikke som en let løsning at finde en balance, dog syntes jeg det er synd at man gang på gang ser folk der snyder hinanden..
Det er ikke let problem at løse men jeg ærger mig over at der er folk der snyder andre uden nogen konsekvens på Amino.
PS: jeg henviser ikke til nogen specifikke indlæg eller personer, men generelt set.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er jo den overordnede selskabsmyndighed i Danmark. Så er de jo rent faktisk blevet dømt.
Ret skal være ret. Afgørelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan stadigvæk indbringes for Landsretten. Jeg er enig med Martin i det uheldige med en egentlig stillingtagen til skyldsspørgsmålet - men derfra til at man ikke vil have sagen omtalt og herunder fjerner et uskyldigt link til en avisartikel er der altså langt.
I Italien her er det lovpligtigt for hundeejere at sætte et skilt op hvis de har hund, hvor der står "pas på hunden" - det uanset om den er bidsk eller ej. Her kunne man have ladet artiklerne og de serise indlæg stå som et "red flag".
Korrekt Henrik men en klage til Landsretten har jo ikke opsættende virkning. Det svarer jo til at sige at Peter Brixtofte og Stein Bagger ikke er dømte før ankemulighederne er udtømte. Dvs. at sagerne er prøvet af Højesteret. De her sager når næppe i nærheden af Landsretten. Det bliver nok svært at finde en advokat der vil føre dem.
Når det så er sagt så er jeg enig i det med "red flag"
Problemet er ikke en seriøs debat, den vil være fin. Men i løbet af et øjeblik vil det hele blive følelsesladet og løbe af sporet.
Dertil er det svært for mig at acceptere en negativ debat om personer der ikke er dømt for noget kriminelt og så sige stop i andre debatter hvor sagen er lige så klar/uklar.
Tro mig, der er ikke noget jeg hellere vil end at holde Amino "ren" for platugler, men det er bare ikke muligt.
Hvis i vil hjælpe iværksættere, så lav en tråd hvor i forklarer om de farer der er ved at købe brugte ApS'er og hold det generelt. Så vil jeg meget gerne smide det ind i Wikien, som efterhånden mange bruger.
Så fortæl hvordan man gør tingene rigtigt og hvilke faldgrupper man skal passe på, så skal jeg smide det ud i Amino's nyhedsbrev, der pt. har små 20.000 modtagere.