Dato: 26-11-2006 18:56:23
Forfatter:Katerina
Hej alle,
jeg vil meget gerne have kommet i gang i noget ved siden af mit studie. Jeg blev tilbudt at være med i Amway. Men jeg tvivler stadig, da jeg det kræver mere input end f.eks. LR.
Hvad kan I anbefale mig? LR eller Amaway? Eller noget helt tredje? Bare ikke Herbalife...
Hej Katerina,
Der er flere faktorer der spiller ind - og bør spille ind - når du skal vælge en nebengeschäft baseret på et
Network Marketing selskab. Først og fremmest kommer der ikke noget ud af bare at stille Amway op mod LR - noget siger mig at de to selskaber ikke har "tændt noget i dig" eller som sådan har vakt din altoverskyggende interesse.
LR og Amway er i og for sig to vidt forskellige selskaber; Amway er tusse-gammelt og set i et langsigtet perspektiv uinteressant at arbejde med; Amway har været i Danmark nogle år, men har ikke rigtigt slået igennem - heller ikke selvom de allierede sig med Linie 3 figuren; Anders Bircow.
Amway har ikke noget nyt under solen - er ikke unikke - de er der bare... så at sige.
LR derimod er også - i danske MLM regi - gamle - men ikke tusse-gamle som Amway: de var først til at etablere sig i Danmark indenfor deres område; kosmetik og hudpleje. LR har altid opført sig professionelt på markedet; faktisk det eneste selskab som ikke har været vendt, bøjet og målt i den danske presse.
LR fremstår seriøse; har stort udvalg i produkter indenfor deres kategori - flotte kataloger - og det fungere. Men igen - set i det langsigtet perspektiv - langt mere interessant end Amway - du skal blot være opmærksom på at de kræver uhyre meget arbejde at tjene endog gode penge på såvel LR som Amway, da de totalt har mistet deres nyhedsværdi i markedet.
Skulle jeg vælge mellem de to selskaber, ville jeg nok snare lige tage et kig på Nu Skin, som produkt- og markedsmæssigt ligger sig i samme skuffe som LR; hvor LR er tysk, er Nu Skin amerikansk - og har en langt større appelværdi.
Men det er svært, Katerina, at vælge - men istedet vil jeg anbefale dig at lytte til din sunde fornuft: Hvad siger den dig, når du sidder med selskabernes produkter mellem hænder: Får du lyst til at købe dem, bruge dem... vil din mor, din far, søster, nabo, veninde føle det samme behov for at købe dem som dig?
Forstår du selskabernes historie - deres planer - deres visioner - appellere de til dig?
Umiddelbart mener jeg ikke - og det står for egen regning - at hverken LR eller Amway har et eneste unik produkt der skiller dem basalt ud fra alle andre spillere på markedet. Det er absolut væsentlig betragtningsfaktor.
Good luck!
Lasse