Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Findes der ingen programmører der er så dygtige som de selv tror?

Side 1 ud af 5 (50 indlæg)
Fra Faxe
Tilmeldt 3. Feb 08
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 19:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Sammen med en kammerat har jeg nu i over et år arbejdet på at få en auktionside op at køre. Fra starten har det været meningen at vi ville lave siden fra bunden eller ud fra et eksisterende script. Da ingen af os har den fornødne erfaring med programmering søgte vi efter en programmør, som kunne programmere siden og som samtidig ville være partner i projektet. 

Den første lovede os at en side ville være klar i løbet af 1 md., men det viste sig at hans erfaring rakte til at lave en hjemmeside med et par undersider og det var jo ikke lige det vi havde brug for......næste

Den anden var en dygtig programmør og fortalte rask væk om alle de projekter han havde været involveret i. Men han ville udover 1/3 partnerskab have betaling for de timer han skulle bruge...og de skulle helst falde inden han begyndte på siden....næste

Den sidste var også en dygtig programmør....ifølge ham selv.... men han forventede at nu han var medejer så skulle han også stå for regnskab, den daglige ledelse og eje domænet. Desuden nåede han på halvanden måned at finde et engelsk script hvor han indsatte et logo.......næste

Nu er vi så tilbage ved begyndelsen og med den erfaring at enten er vi uheldige at løbe ind i de forkerte programmører eller også er der langt mellem dem der kan de de lover, så nu prøver vi igen....

Vi er på udkig efter en programmør, som kan programmere en auktionside enten fra bunden eller ud fra et eksisterende script og som samtidig vil være medejer af projektet. Du skal ikke investerer andet end den tid det tager at programmere og vedligeholde siden. Vi skal nok tage os af reklame/annoncering, udgifterne i forbindelse med opstarten m.m. Til gengæld for at du ikke skal investerer i projektet, forventer vi at du er dygtig og kreativ og kan tænke anderledes og samtidig parat til at ofre den tid det må tage. 

Hvis du mener at du er den programmør vi søger så lad høre fra dig. Send en mail til kirawo@gmail

Hilsen

Kim

Tilmeldt 9. May 07
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Problemet er nok følgende:

Det er udvikleren, som skal investere sin tid i at udvikle systemet. I andre kan ikke lave noget væsentligt i den tid hvor systemet bliver udviklet. Det vil sige, at det er udvikleren som har hele risikoen. Hvis systemet ikke bliver en succes, eller hvis I andre pludselig får noget andet at lave, så er det udvikleren som har spildt mest tid. Ikke jer.

Derfor er det OK set med mine øjne at udvikleren får en betaling i begyndelsen (I kan aftale en form for tilbage betaling, hvis det bliver et system med indtjening). Det er nok forklaringen på, at I har haft den type oplevelser.

 

 

Fra Odense NV
Tilmeldt 30. Nov 09
Indlæg ialt: 101
Fra  Swift Media Skrevet kl. 20:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim,

Vil du ikke uddbyde dit indlæg med konkret information om hvad I har af gode idéer til denne auktionsside. Såfremt I har nogle unikke og gode idéer til en ny auktionsside, er jeg sikker på at der nok skal være en række programmøre med overskud af tid, der ønsker at tage del i jeres projekt. Som ovenstående indlæg nævner, er det suverænt programmøren, der smider mest tid efter sådan et projekt som jeres. I er derfor nødt til at sælge jeres idé mere, hvis I ønsker at tiltrække de rette folk.

Fra Dyssegård
Tilmeldt 21. Jan 09
Indlæg ialt: 181
Skrevet kl. 20:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Yderligere er det jo ikke sikkert at den "rigtige" programmør/idvikler for jer, har nogen gavn/interesse i partnerskab. Ikke at det ikke er en fin idé m,m., men fordi man er en dygtig udvikler er det ikke sikkert man tænder på at skulle være 1/3 partner i en virksomhed hvis primære forretning ikke er udvikling. I andre har jo for så vidt heller ikke gavn af en partner der ikke er 110% tændt på forretningen. Så tror det er en svær een at få til at gå op.

Hvis i lavede en god beskrivelse af hvad jeres system skal kunne, kan i sikkert få et overslag på udviklingsomkostningerne. Så har i en mere præcis fornemmelse af hvilken investering en partner/udvikler forventes at tage.

held og lykke med det.

/almulimann

 

Fra København
Tilmeldt 22. Jan 09
Indlæg ialt: 1760
Fra  Buehøjgård Møbler Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Der findes masser af dygtige programmører her i Danmark. Der er bare ikke særlig mange af dem som har lyst til at kaste sig ud i et projekt uden 100% sikkerhed på et afkast indenfor en overkommelig tid.

Prøv evt. at uddybe hvad det er der gør jeres idé / løsning helt speciel, samt hvilke kompetencer, ressourcer og evt. penge-investeringer i står klar med for at kunne få idéen til at blive en succes.

For at sætte det lidt i perspektiv, så kan jeg fortælle, at jeg personligt hver måned får flere henvendelser end jeg kan tælle på én hånd, om folk der gerne vil tilbyde medejerskab, reklame eller andet - hvis blot jeg vil være med til at udvikle en portal til dem fra bunden.
Oplægget til hvad hele konceptet går ud på er oftest skrabet, idéen er total forladt for kreativitet (det er i stil med "jeg har set andre gøre det, så nu vil jeg også tjene penge på en internetside"), og sidst men ikke mindst, er det tit at vedkommende slet ikke har nogen kvaliteter eller ressourcer/penge, som gør det interessant at arbejde med vedkommende.

I de fleste tilfælde svarer jeg: "Så kunne jeg jo ligeså godt bare programmere hele løsningen selv og have 100% ejerskab, så hvorfor skal jeg dele med dig?".

Summa summarum, prøv at fremhæv dine egne kvaliteter og idéer, hvis det virker lovende, skal du nok finde nogen der vil bide på. Evt. med en minimumsgaranti for indtjening til programmøren over x år, uanset hvordan det så går portalen.

 

Håber det var lidt hjælp på vejen til at finde nogen :)

Mvh.

Lars

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 20:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kim

Jeg blev fanget af din overskrift! Den rammer nemligt noget meget rigtigt! Hos programmører er det ligesom om vi starter med at tro, at vi allesammen kan nå det hele på den halve tid! Vi under-estimerer opgaver og overestimerer egne evner! Det har helt klart noget at gøre med at rigtigt mange af os sidder i vores egne små verdener. Jeg kan selv huske hvordan jeg i femte klasse havde læst min første C  bog, og var 100% sikker på at nu kunne jeg skrive den næste Wordperfect(Det var hot dengang)!

Men til jeres case, så er problemet nok at hvis man er en dygtigt programmør, så er ens timer også relativt mange penge værd. Og hvis man er god nok, ja så har man ikke noget problem med at få dem afsat.

Dvs. at I faktisk beder jeres programmør, om at lægge hvad f.eks. kan svare til 100K pr. mandemåned han skal arbejde. Og ja, hvis han er en god og realistisk programmør, så ved han også at der skal lavet rigtigt meget arbejde for at få en vindende auktionsside. Lad os sige at udviklingsarbejdet f.eks. tager 6 mandemåneder, så svarer det til en investering på 600K, hvilket betyder at I skal kunne retfærdiggøre at jeres virksomhed idag er 1.2  million værd!

Kan I retfærdiggøre dette! Det afspejler jeres indlæg, ihvertfald ikke! Hvilket betyder at det er usandsynligt at der er nogle gode programmører der vil svare på jeres indlæg! Trust me, som god programmør for man rigtigt rigtigt mange tilbud om at arbejde gratis, tilgengæld for en fremtidig bid af kagen.

Så mit råd til jer, må være at skrive et indlæg hvor I mere konkret fortæller hvor mange penge jeres virksomhed allerede er værd, så det bliver den attraktiv for andre at eje noget af, skriv f.eks. hvor mange penge i har til markedsførering opstart etc.

Fra Faxe
Tilmeldt 3. Feb 08
Indlæg ialt: 214
Skrevet kl. 21:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Som i jo skriver, så er vi udmærket klar over at der i starten vil være programmøren, som skal lave det meste. Men når siden er oppe at køre vil arbejdet jo være en del mindre for programmøren, da vi tager os af alt det, som ikke vedrører programmering/vedligeholdelse.

Kan nævne at vi forventer at kunne starte op med 30.000+ auktioner, men forventer flere da vi ligger i forhandling med flere storsælgere om at flytte over på vores auktionside. Desuden vil vi forsøge at holde gebyrerne så simple som muligt samt tilføje nogle valgmuligheder, som ikke er set på andre auktionsider. Vi forventer overskud inden for 1-1½ år netop fordi vi indgår partnerskab med programmøren istedet for at betale en programmør for at lave siden. 

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 5. Jul 08
Indlæg ialt: 471
Skrevet kl. 21:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Problemet er ofte ikke programmøren, men projekt lederne.

Etc. "Vi skal have 10.000 funktioner programmeret, vi står for reklame osv. du får x % i projektet uden nogen som helst sikring, plan eller lign." - Eh?

Forestil dig en programmør der tjener 300 kr. i timen, han skal programmere en internetportal der tager 200 timer at lave.

I skal altså sikre at programmøren kan tjene min. 60.000 kr. ind via. jeres projekt, og gerne mere (han investere jo). Når jeres andel af arbejdet og projektet er så uklart, er det altså ikke underligt, at når man finder ud af at det er noget "lal", så prøver man at mindske sit tab.

I skal altså sørge for at der er styr på alt, så programmøren ikke mister lysten og troen på at projektet bliver en succes.

 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 30. Apr 07
Indlæg ialt: 1288
Fra  Nutimo Consult Aps Skrevet kl. 21:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Lars Bo Thomsen:

Problemet er ofte ikke programmøren, men projekt lederne.

Etc. "Vi skal have 10.000 funktioner programmeret, vi står for reklame osv. du får x % i projektet uden nogen som helst sikring, plan eller lign." - Eh?

Forestil dig en programmør der tjener 300 kr. i timen, han skal programmere en internetportal der tager 200 timer at lave.

I skal altså sikre at programmøren kan tjene min. 60.000 kr. ind via. jeres projekt, og gerne mere (han investere jo). Når jeres andel af arbejdet og projektet er så uklart, er det altså ikke underligt, at når man finder ud af at det er noget "lal", så prøver man at mindske sit tab.

I skal altså sørge for at der er styr på alt, så programmøren ikke mister lysten og troen på at projektet bliver en succes.



Præcis,... Skal du have fat i professionelle og kompetente programmører, så forvent ikke at vi er helt gratis.. - iflg. det oplæg du kommer med der, ville jeg aldrig kaste mig over det, og det er selv om jeg ellers ingen rigtige udgifter har, så jeg kan faktisk godt investere min tid i meget.

 

Podcastvært, Direktør i Content Marketing & SEO Bureau

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis I tror på Jeres idé, så spar op eller lån de penge der skal til for at betale for siden istedet.

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Side 1 ud af 5 (50 indlæg)