Tusind tak til jer alle for de mange brugbare input. Nu vil jeg lige i samarbejde med min webdesigner se på, hvad der kan lade sig gøre.
Vi prøvede så sent som igår at teste det med at rykke købsknappen op til højre. Men det gik lidt i ged på de produktsider, der indeholder flere billeder.
Det med den orange farve er da værd at prøve af. Har for nylig fået købsknappen lavet grøn, men de andre knapper flader stadig lidt for meget ind i designet.
Har lagt mærke til, at jeg ind imellem mister kunder efter Step 3, dvs. når de har tastet navn og adresseoplysninger. Jeg ved jo så ikke om, det er fordi det kommer bag på dem, at der kommer fragt oven i, eller om det er fordi, de synes der mangler en betalingsmulighed. Havde egentligt overvejet at spørge dem. Ved ikke om man kan tillade sig det?
Har også overvejet det med flashboks med tilbud og nyheder osv. Men syntes ikke rigtig, der var plads til det, efter jeg har fået TrustPilot på. Ved ikke om det kan flyttes, men fjerne det vil jeg i hvert fald ikke. Så er der jo ikke nogen idé med det!
Jeg var slet ikke klar over, at man kunne skrive tekst ovenover Topbanneret. Hvis det er muligt, vil jeg da helt klart overveje det!
Nyhedsbreve har jeg ikke gjort så meget i endnu. Desværre har jeg ikke fået så meget respons på dem, selvom jeg synes, jeg har gjort ret meget ud af dem. Jeg er også modstander af at sende nyhedsbreve ud i tide og utide. Synes man er nødt til at have noget på hjerte 
Det kan være jeg lige tillader mig at vende tilbage vedr. nogle af forslagene, så jeg lige kan få nogle flere input, når jeg kommer der til.
Jeg siger foreløbig tak og ønsker jer en fortsat god weekend 