Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mine tanker om TDC

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 16:21
Hvor mange stjerner giver du? :
TDC er i dag en sund virksomhed med god ledelse, mange kunder og flot indtjening.
Men jeg ser meget, meget mørke skyer i fremtiden og dem vil jeg skitsere her.
 
TDC''s kerneforretning er i dag salg af minutter på fastnet/mobilnet og dertil kommer leverance af diverse forbindelser som f.eks. ADSL og tlf. anlæg m.m.
 
Hvis vi kigger på fastnet, så er der ingen tvivl om at IP telefoni meget hurtigt vil erobre meget af det marked. Man kan som bekendt allerede i dag købe en helt normal telefon med tastatur og det hele, som er lige så let at bruge som den normale telefon. Men for det første uden abonnementsudgifter og dertil til lavere eller ingen minuttakst. Dertil kan man tage telefonen med på rejse og ligegyldigt hvilket netværksstik man sætter den i, vil man have sit tlf. nummer netop der. Det er jo meget smart hvis man tager i sommerhus etc. Og så er der meget bedre mulighed for at tlf. beskeder bliver lagt som e-mails m.m. Altså nogle meget mere avancerede fleksible muligheder, end på den almindelige fastnet tlf. Men det er nok ikke det der er driveren, det er det manglende abonnement og lav eller ingen minuttakst.
 
Så kommer mobilen. Nokia og Ericsson og sikkert også alle de andre, kommer i år med telefoner der kan logge sig på almindelige trådløse hjemmenetværk og give adgang til IP telefoni. Det vil sige, at hvis man er hjemme, på arbejde eller et andet sted hvor der er adgang til almindelig WIFI, kan man snakke gratis eller meget billigt med alle og enhver. Hvis der ikke er noget netværk, så ringer man som normalt via mobilnettet. Det vil her være muligt at bruge sit almindelige hjemmenummer hvis det er interessant. Altså igen stor fleksibilitet og ufatteligt lav pris.
 
Men kan TDC så ikke leve af at give folk adgang til bredbånd?
Jo det kan de sikkert, men det bliver en lille kedelig forretning. "Hullet i væggen" er en generisk service som rigtig mange vil slås om. Allerede nu kan man i København for 200 kr. om måneden få en trådløs 3 Mbit forbindelse via Dansk Telecom. Det kan man også snart i Ålborg, Århus og Odense. Og så går der endnu et par år, før det meste af landet er dækket. Om et par år er modemet så småt, at det nemt kan indbygges i en bærbar computer eller måske en mobiltelefon, samtidig med at hastigheden er skruet op til det 10 dobbelte.
Hvis det ikke er slemt nok, så er elselskaberne i gang med at grave fiber ned. I Holte hvor jeg bor, får vi fiber via Nesa allerede i år, så der ryger x antal tusinde TDC kunder med et slag.
Dertil er flere virksomheder i gang med at levere båndbredde via elkabler, så der ikke engang skal graves.
Og så vil der over de næste 5-10 år bliver opfundet 20 nye trådløse tiltag med endnu længere rækkevidde og med langt højere båndbredde. Som igen gør det muligt, at helt små nye virksomheder kan udbyde båndbredde, til næsten ingen penge. Og tænk så lige på hvad et stort udenlandsk teleselskab kan få op at stå med den slags teknologi.
 
Så for at gøre en lidt lang historie lidt kortere. Så skal TDC downsize ufatteligt hurtigt, samtidig med at de skal opretholde en forsyningspligt, der ender med kun at blive til fjerntliggende bondegårde. Samtidig med at en kæmpe del af deres bestående marked, bliver ædt hurtigt af grådige hurtigt voksende konkurrenter. Og det vil betyde at TDC sikkert stadigvæk vil være de største i Danmark, men med en meget lavere omsætning og et meget lille dækningsbidrag.
 
Har jeg glemt noget, er der noget jeg overser?
Hvis ikke, så fatter jeg ikke de meget højre kurser TDC aktien har i dag.
 
Dbh Martin Thorborg
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 17:10
Hvor mange stjerner giver du? :

> Man kan som bekendt allerede i dag købe en helt normal telefon med tastatur og det hele, som er lige så let at bruge som den normale telefon.

Har du prøvet, Martin ? Det har jeg - flere af slagsen, endda og jeg må sige at der nok kommer til at gå lidt endnu før din vision er realistisk - lortet virker simpelt hen ikke godt nok endnu. Jeg bruger IP-telefoni, og har gjort det gennem ca. 2 år, men det er fortsat ALT ALT for ringe til at kunne afløse fastnet og mobil fuldkommen. Jeg har netop lige brændt en bunke penge af på en virkelig dårlig løsning fra en dansk leverandør - stabiliteten er så ringe at det i praksis ikke kan bruges.

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 08:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Hey...

Der var et indslag om TDC i går aftes i programmet Penge på DR1, som handlede om TDC kontra el-selskaber i forbindelse med bredbånd.

El-selskaberne har mere end 30 mia. kroner de ikke aner hvad de skal bruge til, så de har afsat 10 mia. kr. til at lægge fiber i jorden. TDC mente at det blev en fiasko og at et el-selskab ikke kunne finde ud af det. Meget arrogant, som vi kender TDC. TDC mente forøvrigt at kobber stadig er vejen frem, lang tid endnu...

Men den dag el-selskaberne, eller andre for den sags skyld, får trillet fiber kabler rundt i det meste af Danmark, og kan tilbyde en god og velfungerende IP telefoniløsning, så bliver TDC truet på deres kerneprodukter telefoni og bredbånd.

Men TDC kan kun blive truet hvis deres konkurrenter lægger egne kabler i jorden, for hvis konkurrenten er nødt til at leje sig ind på TDC''deres kobber, så er det begrænset hvor stor skade konkurrenten gør på TDC. Der er eksempelvis en grænse for hvor billigt CyberCity kan sælge bredbånd og telefoni, for der skal trods alt være lidt penge tilbage når de har betalt TDC for at bruge deres kobber. Og hver gang en CyberCity-kunde, - bare for at give et eksempel - løfter røret, så tjener TDC penge.

TDC vil helt sikkert kunne leve godt og længe af at leje kobber ud, for det er trods alt ikke mange af deres konkurrenter der har kapital til at lægge egne kabler i jorden.

Personligt tror jeg at de faste installationer vil eksisterer til evig tid, men vores brug af trådløse teknologier vil helt sikkert også stige kraftigt. Også her har TDC en fordel, for hvis man kaster et blik på mobiludbyderne, lejer flere af dem sig ind på TDC net, og sådan bliver det sikkert også med 3G.

Men selvom TDC til en vis grad kan forsvarer fortet, så mister de kunder hver dag, og de vil miste kunder ekspotentielt. Der er sikkert en del kunder som er stok konservative, og som stadig har det siddende i sig fra de gamle monopol-dage, at ingen er bedre end TDC, og at det er forbundet med risiko at prøve noget nyt. Men dem bliver der færre af.

På lang sigt vil TDC få det svært, hvis ikke de går aktivt ind i kampen om fortsat at være den største teleudbyder. Deres arrogante holdning til konkurrenternes mangel på kompetencer redder dem ihvertfald ikke. Viden kan købes!

Så selvom TDC aktien er i rekordhøjder skulle man måske overveje at sælge

mvh Carsten
Tilmeldt 19. Aug 05
Indlæg ialt: 135
Skrevet kl. 09:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Er helt enig i at TDC er i konkurrence og at fremtiden vil byde på endnu mere konkurrence... Hurra for det!

Men er slet ikke i tvivl om at TDC vil og kan forsvare sit markedet ..
 
Nu kender jeg ikke specielt meget til tele-brnachen, men alene den interesse der findes på det globale markedet fra investorer omkirng TDC -  må jo være et udtryk for at TDC er en stærk forretning i dag og vil være det i fremtiden.
 
Så jeg tror bestemt på TDCs fremtid - i en eller anden form
Tilmeldt 19. Aug 05
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 10:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

Ja, det ville da ikke gøre noget om TDC blev lidt presset på konkurrencen....

Men, jeg vil give Martin ret i at de nok skal få deres at slås med inden for en ikke alt for fjerne fremtid.

Jeg synes at have læst for nylig at der er en ny trådløs bredbånds protokol på vej. Den hedder "WiMax" eller sådan noget lignende. Den skulle være i stand til at levere op til 70 Mbit/s trådløst i en radius af ca. 50 km.

Artiklen handlede egentlig om at de teleselskaber (incl. TDC), der havde skudt milliarder i "3" teknologien, måske kun med lidt held og lykke ælige akkurat kunne hive deres investeringer hjem igen, før 3 var passé.

Udsigten skulle vist være 2009, så elselskaberne skalnok også til at skynde sig hvis de vil levere internet igennem elnettet, og hive deres 10 mia. hjem.

mvh
KN
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Kim,

Jo, den er go'' nok, og mobiltelefon producenterne arbejder på højtryk med at udvikle telefoner der understøtter wimax-teknologien.

Problemet med wimax er, så vidt jeg husker, at rækkevidden er kort, så det bliver sandsynligvis kun i storbyer du vil kunne få dækning. Det vil være for omfattende både teknisk og økonomisk at have landsdækkende dækning. De 50 km du nævner er vist ønsketænkning. Mener kun at alm. GSM sendere kan række 25 km, og det er jo som bekendt med væsentlig lavere datahastighed...

Men jo, alle teleselskaberne der har købt en 3G licens for den urimelige sum af 1 mia. kr. af staten skal skynde sig at få investeringen hjem igen, for vi vil helt sikkert se stor udvikling på offentligt tilgængelige trådløse (mobile) netværk

Mobiltelefon producenterne er jo vant til at skulle have udviklingsomkostningerne hjem igen i løbet af ét år fra de lancerer en ny telefon, så de hænger ikke i bremsen som teleselskaberne, når det drejer sig om investeringer i nye teknologier.

mvh Carsten
Tilmeldt 15. Jun 05
Indlæg ialt: 294
Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Wimax har en rækkevidde på 50km, hvilket gør den til en meget spændende teknologi, hvilket også afspejler sig i, at TDC allerede har fået en licens.

Jeg forstår godt, at TDC er bange for elselskaberne, fordi hvis eller måske når de går konkurs, så er der fibre i hele Danmark til spotpris, og TDC må ikke byde på det. Det kan og vil medfører, at TDC ikke længere er konkurrencedygtige i forhold dem der køber fibrene..

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 13:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Ja det er hårdt og synd for TDC at de ikke længere har deres fine monopol som de dog stadigvæk lever godt af.
El-selskaberne går nok ikke konkurs, de er rimeligt velpolstrede. Men derfor er det da ikke rart at andre også kan komme til fadet.

Jeg er forøvrigt også meget fornærmet over at alle andre på denne jord, kan tillade sig at lave spam filtre og det endda i lande hvor man kan købe programmører for 5 ører stykket. Jeg vil have nogle strejkevagter, der kan sikre at alle får min. 25.000 kr. om måneden. Det kan da ikke passe at jeg som pæn dansker skal konkurrere med kineserer og andet pak. Jeg må have ringet til min fagforening, så de kan skaffe nogle bits og byts vagter, der kan tage rundt i de danske hjem og sikre at ingen kører på "lavtlønslandes" software. Så kan de stille sig op uden for husene og sørge for at ingen forlader dem før de pænt har afinstalleret skidtet og købt dansk kvalitet!
Men hov, jeg har ingen fagforening, fordømt!

Dbh Martin
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 13:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg bliver sgu lige nødt til at blande mig igen!

De 50 km er p.t. ønsketænkning, og det samme er båndbredden på 70Mbps som også er nævnt i denne tråd. Jeg sidder med specs fra wimax organisationen foran mig, og der defineres rækkevidden til en radius 6.3 km, og en gennemsnitlig båndbredde på 8Mbps pr. kvadratkilometer.

Hvad der så officielt siges til diverse medier, og hvad den langsigtede målsætning så er, er jo nok en helt anden sag

/Carsten
Tilmeldt 15. Jun 05
Indlæg ialt: 294
Skrevet kl. 18:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er korrekt, at elselskaberne ikke går konkurs, men deres bredbåndseventyr er udskilt i selstændige selskaber, så hvis det går alt for dårligt og fremtidsudsigterne er dårlige, så lader de dem gå konkurs uden, at de bruger hele deres egenkapital på at få dem op at stå..

Wimaxs teoretiske rækkevidde er 50km, om det kan lade sig gøre, er nok mere tvivlsomt med mindre at forholdene er optimale, hvilket de sjældent er. Men det er stadigvæk den klart bedste trådløse teknologi, så mon ikke vi kommer til at se en masse til den..
Side 1 ud af 3 (21 indlæg)