Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan man lave en pengeløs virksomhed?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 1165
Fra  Ildsjæl v/ Tommy Krabbe Skrevet kl. 22:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Jeg går med nogle tanker, og jeg tænkte, at det kunne jo være, at nogle af jer havde nogle perspektiver, der kunne hjælpe mig lidt videre.

Baggrunden er, at jeg har en fritidsvirksomhed med et godt potentiale for at tjene ekstra penge. I det daglige har jeg et job, som jeg brænder meget for, og som jeg sagtens kan leve for. Min virksomhed handler om, hvordan vi brænder effektivt for det, vi laver - uanset om det er i arbejdsmæssig sammenhæng eller i fritids- og foreningslivet.

At have "ildsjæl" (mit virksomhedsnavn) giver mig nogle fantastiske oplevelser, og jeg har tænkt på, at i stedet for at tjene penge, som man så igen køber oplevelser for, kunne jeg i stedet blot tilbyde mine ydelser gratis, fordi de alligevel giver mig en masse gode erfaringer, læring, oplevelser og netværk. (jeg har udover en bog nogle produkter på vej, som der ikke er de store produktionsomkostninger i).

Jeg går med overvejelserne, fordi jeg dels gerne vil hjælpe så mange som muligt med at brænde for det, de laver, og fordi jeg dybest set ikke gider have med penge at gøre. De giver mig kun besvær og en masse skemaer, der skal udfyldes. Men omvendt så kan man jo også gøre noget med de penge, man tjener, og jeg har også en studiegæld, der skal tilbagebetales (og det gør jeg via et godt indhug i min månedsløn).

Men er pengene besværet værd, hvis man kan få flere muligheder ved ikke at kræve dem?

Hvad mener I?

På forhånd tak.

Tommy

Hej med dig :-)

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 22:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej Tommy

Det er en meget spændende tankegang, du giver udtryk for.
Jeg selv laver også masser af frivilligt arbejde, men jeg skelner skarpt mellem det frivillige arbejde og det, jeg skal tjene mine penge på. Jeg har tendens til løbende at overforbruge min kvote for frivilligt arbejde, hvorfor jeg jævnligt må skære ned på det for at kunne nå alt det pengegivende arbejde.

At lave en pengeløs virksomhed er for mig at se en selvmodsigelse. En virksomhed måles jo netop på sin pengestrøm. Hvis du alligevel vil drive en pengeløs virksomhed, er du nødt til at finde noget andet at "måle" dine resultater i. Min erfaring gennem mange år med frivilligt arbejde er, at ildsjæle skal næres. Frivilligt arbejde skal over en tid give lige så meget tilbage, som man yder - ellers brænder man ud. Hvis du vil drive en pengeløs virksomhed er du derfor nødt til at styrke dit fokus på den mentale værdi, du får tilbage for din mentale indsats. Og her er det heldigvis ofte forholdsvis let at skaffe sig masser af positiv mental kapital, som man så kan bruge til at dele ud til andre.

God vind.

mvh Hans

PS - du er velkommen til at linke til www.projekthæftet.dk fra www.ildsjael.dk. Det kunne godt være relevant.

Fra København
Tilmeldt 7. Oct 07
Indlæg ialt: 680
Fra  Safegear ApS SorteSokker.dk Skrevet kl. 22:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hey Tommy,

Rigtig fed indstilling til et vist punkt. Men tænk over det, hvis du giver dine ydelser væk gratis, vil du hvis alt andet er lige få en enorm kundestrøm, så mange at du ikke kan servicere dem alle. Det vil resultere i dårlige oplevelser og negativ omtale. Du vil blive nød til at ansætte folk, og højst sandsynligt finder du ikke ret mange, der har samme indstilling som du viser her.

Jeg kan rigtig god li' at du ikke vil gøre det for pengene. Jeg tror bare det gør mere skade end gavn, at gøre det helt gratis. I stedet gør det utrolig billigt, lav nogle tjenester engang i mellem.. Måske give lidt mere end hvad kunden egentligt betaler for. Så vil du også have nogle flere at trække på i det lange løb. Hvis du kan følge mig...

Jeg er bare sikker på, at du ikke kan ignorere den effekt, penge giver. Fint at have en hobby virksomhed, men at lave alt gratis er dømt til at gå galt. Sorry. Idéen er god nok!

Dbh. Yngvi

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9733
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 23:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

En ting jeg lærte for mange år siden er, at for at ramme et nul skal man altid sigte efter et plus!

Så med andre ord, hvis du ønsker at lave en "virksomhed" der ikke tjener penge, skal du lægge et budget, der giver et overskud. Går der så lidt galt - og det gør der næsten altid, så ender du på dit ønskede nul.

Du bør iøvrigt overveje, om ikke dit "non-profit projekt" egner sig bedre til at organisere i en forening eller en erhvervsdrivende fond - frem for en traditionel virksomhed. På den måde er det nemlig ikke dig personligt - men foreningen eller fonden, der ejer virksomhedens værdier. Det gør det også lettere hvis andre senere skal med ind over eller helt overtage projekterne, for så sker der nemlig ingen omfordeling af aktiver, og dermed sliper man for en masske skattesnask :)

Fra København
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 1165
Fra  Ildsjæl v/ Tommy Krabbe Skrevet kl. 07:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans, Yngvi og Mikkel

Tusinde tak for jeres gode perspektiver. I rammer på nogle gode punkter, hvor jeg selv har en usikkerhed, men giver også gode råd til, hvordan jeg kan bruge den energi, jeg har, og så får mest muligt ud af det, uanset om det så bliver med penge eller ej. Det er lige præcis det, jeg hjælper ildsjæle med, men man har jo også selv brug for lidt sparring engang imellem. Igen tak for det!

Hav en happy tirsdag :-)

Tommy

Hej med dig :-)

Fra København
Tilmeldt 23. Oct 08
Indlæg ialt: 1165
Fra  Ildsjæl v/ Tommy Krabbe Skrevet kl. 07:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Og Hans, jeg vender tilbage angående "projekthæftet". I første omgang glæder jeg mig til at læse det igennem.

Dbh.

Tommy

Hej med dig :-)

Fra Østerbro
Tilmeldt 14. Aug 09
Indlæg ialt: 143
Skrevet kl. 09:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

En amerikansk forretningsmand rejste på lægens ordre på ferie til en lille mexicansk fiskerlandsby. Den første morgen kunne han ikke sove igen efter en hasteopringning fra kontoret, så han gik ud på molen for at vågne op. En lille båd med kun en fisker havde lagt til, og i båden lå nogle store gulfinnede tunfisk. Amerikaneren komplimenterede mexicaneren for hans fisk.

”hvor længe var du om at fange dem?”  spurgte amerikaneren.
”ikke ret længe” svarede mexicaneren på forbløffende godt engelsk.
”Hvorfor bliver du ikke ude længere og fanger nogle flere?”
”jeg har nok til at forsørge min familie og give til mine venner” sagde mexicaneren, mens han lossede fiskene over i en kurv.
”men…..hvad bruger du så resten af din tid til?”


”Mexicaneren så op og smilede.” jeg sover længe, fisker lidt, leger med mine børn, holder siesta med min kone, Julia, og om aftenen går jeg en tur ind til landsbyen, hvor jeg drikker lidt vin og spiller guitar med mine Amigos. Jeg har et fuldt og godt liv, Senór. ”

Amerikaneren lo og rettede sig op. ”min ven, jeg er M.B.A* fra Harvard, jeg kan hjælpe dig. Du skulle bruge mere tid på at fiske, og for det, du tjener, kan du købe en større båd. Og inden længe kunne du købe flere både for den større fangst. Snart ville du have en flåde af fiskerbåde”.

Han forsatte:” I stedet for at sælge din fangst til en mellemmand, kunne du sælge direkte til forbrugerne og en dag åbne din egen fiskekonservesfabrik. Du ville kontrollere produktet, både forarbejdning og distribution. Du ville selvfølgelig blive nødt til at forlade denne lille fiskerby og flytte til Mexico City, derefter til Los Angeles og til sidst til New York City, og med den rette ledelse ville din virksomhed blive kæmpestor”.

”Men senör, hvor lang tid ville det tage?” spurgte den mexicanske fisker.

Amerikaneren svarede:” 15 -20 år. Allerhøjest 20”.
”men hvad så Senör?
Amerikaneren lo og sagde: ”Nu kommer vi til det bedste. Når tiden er inde, foretager du en børsnotering og sælger din virksomhed til offentligheden og bliver meget rig. Du ville tjene millioner

”Millioner Senör?, men hvad så”
”Så kunne du trække dig tilbage og flytte til en lille fiskerlandsby, hvor du kunne sove længe, fiske lidt, lege med dine børn, holde siesta med din kone og gå ind til landsbyen om aftenen, hvor du kunne drikke lidt vin og spille guitar med dine amigos…”

 

 

*Master of business administration

 

Kilde: 4 timers arbejdsuge

Partner @ The Social Agency 

Tilmeldt 3. Oct 07
Indlæg ialt: 93
Skrevet kl. 09:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tommy

Jeg vil give de andre ret i at det er en fantastisk indstilling, og det vil uden tvivl være en indstilling der vil smitte af på dem du hjælper.

Hvis du reklamerer med at udføre gratis arbejde, vil du blive bestormet af folk som vil udnytte dig. For at bruge dine ressourcer på den rigtige måde, kunne du måske lave en form for spørgeskema der skal udfyldes sammen med ønsket om hjælp.

Hvis du kender lidt til baggrunden for deres ønske om hjælp, har en fornemmelse for hvem de er og hvad de står for. Så ville du også bedre kunne vurdere om du får den ønskede fornemmelse af at hjælpe dem.

Jeg tror heller ikke at du kommer til at holde længe som"Pro bono", hvis du ikke sørger for at pleje dit eget drive.

Held og lykek med det.

Mange hilsner, Carsten

Børnetøj og udklædningstøj - http://dk.rosaogridderen.com

 

Fra Helsingør
Tilmeldt 19. Sep 08
Indlæg ialt: 170
Skrevet kl. 19:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Kære Thomas

Jeg bliver nødt til at gå imod strømmen her med et par kommentarer. Måske du ikke kan lide dem eller brug dem, men så har du i det mindste et nuanceret syn på dit indlæg.

1. Jeg tror ikke på at der er mange kunder at hjælpe - hvis du ikke tager penge for det.
Der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet - også på det psykologiske niveau, når folk skal vælge.
Hvis du vil lave velgørenhed, fint - så hook dig op med en organisation der repræsenterer dem du gerne vil hjælpe.
Mødrehjælpen kunne måske være et bud

2. Jeg finder tankegangen total respektløs overfor penge og for det at tage sig selv og sine kunder alvorligt.
Jeg tror fuldt og fast på at penge er en del af stien, der skal betrædes - som menneske - og især som iværksætter, hvor vi for alvor kommer til at stå ansigt til ansigt med vores grundlæggende holdninger og mønstre omkring penge.

negative eller stærkt begrænsende pengemønstre kan f.eks være en usigelig træthed overfor blanketter, et anstrengt forhold til skat, problemer med at sætte priserne op på sine ydelser, stort besvær med at tale om penge når en kundeaftale skal indgås. Det kan også være en tendens til altid at ville bytte sig til ydelser i stedet for at betale for den værdi man får.

Jeg ville alvorligt overveje at se nærmere på roden til at du overvejer denne "pengeløse virksomhed" og så gøre noget ved dem.
For dette handler som jeg ser det ikke kun om at hjælpe andre og så slippe for noget besvær.

De mennesker du gerne vil hjælpe skal måske netop træde ud af deres komfortzone og strække sig efter det - række ud efter noget de tror ikke er muligt og det fratager du dem ved at gøre det gratis.

Glæder mig til at se mere til din bog.

kh.
Sophie

MAGMENTOR.COM - Udgiv dit Online Magasin på AppStore

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Sophie Hovdekorp:
2. Jeg finder tankegangen total respektløs overfor penge og for det at tage sig selv og sine kunder alvorligt.

Jeg tror, du skal se lidt mere nuanceret på Tommys bestræbelser.
Jeg tror, Tommy er i færd med at lave den samme fejl som regeringen gjorde i start90'erne, hvor al offentlig administration pludselig skulle beskrives i virksomhedstermer. (Hæren blev f.eks. til "En moderne virksomhed med 40.000 ansatte", og AFs ledige blev til kunder...)

Jeg tror, Tommy har energien til at gøre en forskel for mennesker i vores samfund. At organisere det i en virksomhed er en fejl, hvilket han formentlig også vil erkende.

Men der er for mig at se ikke noget respektløst i at ville hjælpe mennesker uden at tage penge for det. Absolut ikke.

mvh Hans

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)